Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
The 17th Century
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Overklasse og underklasse

*

Både overklasse og underklasse mødte hinanden i Helsingørs gadenet, der snorlige og vinkelret på hinanden markerede, at der var styr på tingene.

I umiddelbar nærhed, Kronborg, der havde sat byen på verdenskortet.

Men levevilkårene var bestemt ikke ens.

Overklassen
Helsingør har i kraft af Øresundstolden en særegen international orientering. En fransk diplomat Ogier beretter f.eks. udførligt om sit første møde med denne danske provinsby i 1634.
Det franske gesandtskab bliver indkvarteret i byens bedste værtshus. Det er naturligvis de bedrestillede kredse som Ogier stifter bekendtskab med og byen har selvfølgelig også interesse i at vise noget af det bedste frem for de udenlandske besøgende. Omvendt er der ingen tvivl om at slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet på mange måder betegner et højdepunkt i byens historie.
Man må gå ud fra, at de velhavende i byen, købmændene og embedsstanden, i det store hele tog vare på sig selv, eller ydede gensidig hjælp i de gildesammenslutninger der var flere af i byen. Udover familie og slægt varetog det middelalderlige laugsfællesskab også en lang række sociale opgaver for den brede middelstand af håndværkere og småhandlende.
Helsingør 1658
Helsingør 1658
Helsingør i profil
Helsingør i profil
Familien Leyel
Familien Leyel
Mor og børn
Mor og børn
Thots dagbog
Thots dagbog

Underklassen
For underklassen, der stod udenfor de etablerede fællesskaber og stænder - og det var en stor gruppe- var der imidlertid ikke de store muligheder. De levede for en dels vedkommende bogstavelig talt på samfundets rand, holdt til på overdrevene i byens udkant og ernærede sig ved tiggeri, prostitution og anden tvivlsom virksomhed.
Kirken har vel ydet sit og håndværkslaugenes bødekasser også noget til de fattiges underhold. Desuden havde man fra 1541 i Vor frue Kloster oprettet Helsingørs almindelige Hospital, der tog sig af de syge og fattige. Denne institution var velhavende, idet den oppebar kongens andel af tiendet i en række omkringliggende sogne og væsentlige indtægter af jordejendom i Skåne. Oprindelig bespiste man således her også latinskolens lærere og elever sammen med fattiglemmerne.
Skt. Niniantavlen
Skt. Niniantavlen

Tiggertegn og fattigvæsen
Dette generelle billede af tidens fattigforsorg er, at hver enkelt by tog vare på sine egne fattige. Et led heri var at man uddelte tiggertegn og udnævnte stodderkonger, der skulle være med til at påse, at udefra kommende fattige ikke trængte sig ind på byens område.
I løbet af 1600-tallet ser det ud til at der er kommet mere system i fattigvæsenet. En indberetning fra året 1695 giver således et billede af de offentlige midler der var til rådighed for fattigvæsenet samt disses fordeling i samme år. Til administration af fattigvæsenets midler ansattes nu en fattigforstander, der til gengæld fik skattefrihed.
Fattigvæsenets midler i byen Helsingør bestod i renter af 2 kapitaler. En fra gammel tid opgjordes til 2.270 rd.3 mk. og 8 skilling i året 1695 og den anden hidrørende fra toldkammeret og indsamlet af skipperne i årene 1680-1695 ialt 3542 rd. samme år. Af disse midler understøttedes 66 mennesker i alderen 1-90 år og desuden havde 69 mennesker i alderen fra 20-87 år tilladelse til at tigge.

©  Øresundstid 2009