Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
The 16th Century
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Konger og kunstnere

*

Et sikkert kendetegn på at renæssancens menneskeopfattelse er ved at bryde igennem er det individuelle præg der kommer i portrætkunsten.

Dette kommer i første omgang til udtryk i afbildningen af de kongelige, men breder sig siden hen også til adelige og borgerlige.

Christian 1.
Et sikkert kendetegn på at renæssancens menneskeopfattelse er ved at bryde igennem er det individuelle præg der kommer i portrætkunsten. Det kommer i første omgang til udtryk i afbildningen af de kongelige, men breder sig siden hen også til adelige og borgerlige.
De første vellignende portrætter af danske regenter stammer fra Norditalien i slutningen af 1400-tallet, som f.eks. Mantegnas portræt af Christian 1. der befinder sig i fyrstepaladset i Mantova. I 1474 rejser kongen sydpå i et politisk-diplomatisk ærinde og familebesøg og kommer til renæssancens Italien, hvor han oplever en ny tids tendenser. På et kalkmaleri på slottet Malpaga ved Bergamo ses han afbildet til hest med langt skæg, på jagt med en tidstypisk skikkelse, den professionelle hærfører(condottiori), her den venetianske general Bartolomeo Colleoni.
På sin rejse møder kongen også paven, der et sted karakteriserer ham som "et smukt dyr, men desværre umælende", -kongen talte ikke latin, som fortsatte med at være de lærdes sprog ind i 1600-tallet.
Christian 1.
Christian 1.
Christian 1.
Christian 1.
Portræt af Christian 1.
Portræt af Christian 1.
Kongen og Paven
Kongen og Paven

Kong Hans og Adam van Düren
I 1479 opretter kong Christian 1., måske inspireret af sin rejse sydpå, Københavns Universitet. Kong Hans(1481-1513) fortsætter sin fars bestræbelser på at modernisere forholdene i riget og udsender i 1498 en forordning, hvorefter danske studenter først må lade sig indskrive på et udenlandsk universitet efter tre års studier ved Københavns universitet. Der findes intet malet portræt af Kong Hans, men et stiliseret relief på brøndkarmen i Lunds domkirkes krypt, tilskrevet Adam van Düren, antages at have portrætlighed.
Adam van Düren er et tidligt eksempel på en navngiven kunstner med alsidig kunnen og sans for iscenesættelse. En reliefbuste i en vinduesniche i Lunds domkirke antages at være et selvportræt af kunstneren.van Düren står bag en gennemgribende restaurering af Lunds domkirke i starten af 1500-tallet. Kong Hans går selv aktivt ind i projektet og giver retningslinier for at kirken bør føres tilbage til sit oprindelige udseende - måske et udslag af renæssancens tankegang om at genoplive og restaurere fortiden. Her drejer det sig i så fald om en interesse for den romanske fortid.
Kong Hans
Kong Hans
Adam van Düren
Adam van Düren

Skriften på brønden.
I forbindelse med restaureringen af domkirken i Lund etableres en brønd i krypten. Relieffet på brøndkarmens ene side forestiller, som allerede nævnt, kongen og en borgermand. Teksten på kongens skriftrulle Lyder: ”Æren Står over alle ting”. Modsat ses den måske første fremstilling af en byborger, en købmand, der holder fast om pungen og siger: ”Nej siger penningen, der hvor jeg vender mig hen er det slut med kærligheden”.
Samfundssatiren er også åbenbar på brøndens to andre sider. På det ene relief ses en borgerfrue og en munk med følgende tekst:” Mange giver en anden et godt råd , selvom han kun sjældent følger det”.På det tredje relief ses en kæmpelus der suger blod på et bundet får. Underteksten lyder: ”Den sultne lus bider fåret, det er vist. Gud hjælpe fåret, som er bundet og ikke kan klø sig. Derover må den sultne lus vel glædes”.
Man kan udlægge denne sætning som en henvisning til den stigende udbytning af bønderne og på sæt og vis rummer disse sentenser nærmest profetiske varsler om den kommende tids tumult og omvæltninger i forbindelse med reformationen og regulære borgerkrige.
Konge og borger
Konge og borger
Munk og borgerfrue
Munk og borgerfrue
Lusen og fåret
Lusen og fåret

Christian 2. – renæssancefyrsten
I Christian 2.s tid (1513-23)bliver tendensen til at kongemagten allierer sig med byborgerskabet tydelig og en væsentlig årsag til kongens fald i 1523. Borgerkongen Christian 2.s havde gennem giftermål og på anden vis stærke forbindelser til Nederlandene og det giver sig også udtryk i massiv kulturel påvirkning i renæssancens ånd.
Den velkendte og fremtrædende portrætmaler Michel Sittows portræt af kongen i nederlandsk 3/4-profil er måske det første portrætmaleri i moderne forstand i Danmark. Portrættet er et psykologisk studie af en magtfuld og mistænksom mand, eller måske blot renæssancefyrsten, som den italienske statsteoretiker Machiavelli skildrer ham i sit værk Fyrsten.
Christian 2. synes at have en vis evne til at lade sig portrættere af tidens førende kunstnere. Den tyske renæssancekunstner Albrecht Dürer har således også tegnet kongen i 1521. Portrætligheden i de to billeder er slående.
Christian 2.
Christian 2.
Christian 2.
Christian 2.

Altertavlen fra Helsingør
Den nederlandske påvirkning er også tydelig i den oprindelige altertavle fra Skt. Marie Kirke i Helsingør, hvor kongen har ladet sig portrættere sammen med sin gemalinde i bunden af altertavlen, så man ikke kan være i tvivl om, hvem der har bekostet maleriet.
Hovedmotivet på tavlen er dommedag og de kongelige knæler i bunden i from bedestilling. Man kunne imidlertid også hæfte sig ved at kongen så at sige mænger sig med det gudelige i en anmasende selvfremstilling. På den anden side, hvis adelsmanden Poul Laxmand kan placere sine insignier over højaltret og en opkomling som sømanden Hans Pothorst lade sig afbilde i hvælvingerne i samme kirke, så kan kongen vel også lade sig afbilde på selve altertavlen.
Altertavle
Altertavle

Borger Jørgen Kock
En af kongens trofaste allierede var Malmøs borgmester Jørgen Kock, ses på et meget tidligt borgerligt portræt. Kock var adelig, men foretrak åbenbart at lade sig protrætere som borgerlig. Måske en måde at demonstrere sin sympati for den adelsfjendtlige Christian 2. ?
Borgmester Jørgen Kock
Borgmester Jørgen Kock

©  Øresundstid 2009