Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
1050-1250
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Klostre

*

Allerede i 1000-tallet kommer de første klosterordener til Danmark og har nok især fungeret som opholds- og lærested for kirkens mænd.
Med cisterciensernes ankomst midt i 1100-tallet får landklostrene stor betydning som centre for formidling af ny teknik og nye produktionsmetoder.
I første del af 1200-tallet kommer tiggermunkene og anlægger klostre i byerne.

Tidlige klostre
Sideløbende med kirkebyggeriet grundlægges og opføres en række klostre, som får afgørende betydning for både den materielle og åndelige udvikling i middelalderen. Allerede i 1000-tallet var der grundlagt klostre af augustiner- og benediktinerordenen rundt omkring i landet, men disse har været af beskedent omfang og nok primært fungeret som skoler og boliger for den nye tros repræsentanter.
I første halvdel af 1100-tallet står klosterbevægelser i stampe, men henimod midten af århundredet kommer der nye grundlæggelser. Eskild grundlægger allerede i sin bispetid i Roskilde i 1135 i samarbejde med den sjællandske Bodilsen-slægt et benedektinerkloster ved Næstved og samme år giver kongen et gavebrev til opførelsen af Ringsted Kloster.
 
Klostre i Danmark
Klostre i Danmark
Næstved klosterkirke,
Næstved klosterkirke,

Klostrenes rolle
Klostervæsenet spiller en afgørende rolle i udviklingen af nye produktionsmetoder og teknologi i forbindelse med nyopdyrkningen og den omfattende byggeaktivitet. Det gælder i særdeleshed for cistercienserordenen, som udspringer af benediktinerordenen, men bygger på en opstramning af klosterreglerne og nøje retningslinier for klostrenes udseende og arkitektur.
Cistercienserne skulle, ifølge deres klosterregler, tage bolig på afsides steder og arbejde med at rydde og dyrke jorden og havde store kundskaber indenfor landbrugsproduktion -kvalifikationer som var oplagte i forbindelse med nyopdyrkningen- og middelalderlig teknologi indenfor f.eks. vandmøller, teglproduktion og jernproduktion.

Reformklostrene
Klostergrundlæggelser bliver et modefænomen i de ledende kredse, som også sympatiserer med den åndelige nyorientering, som de reformerte klosterbevægelser repræsenterer. Ærkebiskop Eskild, der var personlig knyttet til en af de store reformatorer, cisterciensermunken Bernard af Clairveaux, hidkalder cisterciensermunke for at grundlægge klostre i Herrisvad i Skåne i 1145 og Esrum i Nordsjælland i 1151.
Hvide-slægten grundlagde et benedektinerkloster i Sorø, som stod færdigt i 1151, men da det ikke fungerede tilfredsstillende overdrager Absalon i 1161 foretagendet til cisterciensermunkene.
Esrum kloster
Esrum kloster
Bernard af Clairveaux
Bernard af Clairveaux
Cisterciensermunk,
Cisterciensermunk,

Ny åndelighed
Med reformklostrene i midten af 1100-tallet og især Bernard af Clairveaux introduceres nye strømninger indenfor trosverdenen. Bernard prædiker over Højsangens højstemte erotik og gudsdyrkelsen antager mere en mere sofistikeret og mystisk karakter. Gudsforholdet bliver at ligne med et kærlighedsforhold, åndelig og distanceret kærlighed. Wilhelm af Æbelholt giver i sin brevveksling eksempel på dette.

Mariadyrkelsen
Et andet tegn på ændringer i den åndelige kultur er den omsiggribende Maria-dyrkelse og kult, måske også som udtryk for en stigende feminisering af trosudøvelsen. Mariadyrkelsen kommer bl.a. til udtryk i anvendelsen af Mariahymner, der fremføres som raffineret vokalmusik. Ærkebiskoppen i Lund, Anders Sunesen, tilskrives mindst en sådan hymne med den latinske titel Missus Gabriel de Celis og i Lund lagde man stor vægt på musikaliteten. Temaet i denne tekst er Maria bebudelse, eller rettere underet, miraklet, et aspekt af den orientering imod mystiske aspekter af religionen, som bliver karakteristisk for tiden.

Klostrenes jordbesiddelser
I Løbet af middelalderen bliver kirker og klostre store jordbesiddere på linje med kongen og herremændene. F.eks. disponerede ærkebispesædet i Lund alene over 300 ejendomme og hele Bornholm. I løbet af middelalderen kommer klostrene i Skåne således til at besidde i alt over 2000 ejendomme. En stor del af ejendommene erhverves som sjælegaver, som skænkedes til klostrene.
Efter at Peter Bogorm (Pierre Le Mangueur) hen imod slutningen af 1100-tallet opfandt skærsilden (Purgatore) opererede man nu med en tilstand imellem himmel og helvede, en regnskabets time, hvis længde kunne afkortes ved egne og tilkøbte bønner og messer.
Dette forstærkede, ligesom det fra 1215 påbudte årlige skrifte, kirkensmagt over sjælene og forøgede kirker og klostres jordejendom og rigdom. Ganske vist var der oprindelig nøje regler for kirkens arveret, men det blev omgået ved donation af sjælegaver og selvom det indtil 1216 var munkene forbudt at købe jord, så blev det også omgået ved at jordejere pantsatte jordejendom til et kloster, som så overtog jorden, hvis ikke pantet blev indfriet.

Tiggermunkene
Land-, eller som de også betegnes, herreklostrenes uhyre rigdomme var for mange ikke i overensstemmelse med kravene om simpelhed og renhed, som munkene selv prædikede. Med etablering af tiggermunkeordener i byerne kommer der en reaktion på disse forhold.
Tiggermunkene skulle leve enkelt og forbilledligt og som navnet angiver tigge til dagen og vejen rundt omkring i bysamfundene. I første halvdel af 1200-tallet kommer de nye tiggermunkeordner til landet. I 1222 grundlægges et dominikanerkloster i Lund på initiativ af ærkebiskop Anders Sunesen og i 1232 oprettes det første franciskanerkloster.
I Helsingborg oprettes ett dominikanerkloster i 1270.
Franciskanerklostret i Ystad
Franciskanerklostret i Ystad

©  Øresundstid 2009