Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
Education
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Introduktion

*

I Øresundstids undervisningsdel kan lærere og elever selv vælge, hvilken undervisningsform, de finder relevant.

Inden for hvert fag er der forslag til:
-Arbejdsspørgsmål, hvor lærere og elever kan evaluere forståelsen af Øresundstids billed -og tekstmateriale

-Forslag til enkeltfagsemner/temaer

-Ørsundstids store billedmateriale er oplagt at bruge til forståelse og fremlæggelser af opgaverne via Storskærm.
Øresundstid er særdeles velegnet til informationteknologisk undervisningsbrug. Grundtanken er at skabe progression i undervisningen således:
-Undervisningsrummet: Læreren præsenterer, på storskærm, eleverne for den periode eller det emne, der skal undervises i. Læreren vælger selv de billeder ud, der er relevante og etablerer det grundlæggende overblik. Herefter definerer læreren de opgaver, der skal løses.
-Træningsrummet:Eleverne arbejder nu individuelt eller i grupper ved pc,erne med overbliksspørgsmål, problembaserede spørgsmål osv. Øresundstids store tekstmateriale er lige til at printe ud og eleverne kan via kilderne, tidslinier osv. trænge dybt ind i materialet. Alt sammen med henblik på at præsentere det for andre i enten rapportform eller ved mundtlige powerpointbaserede fremlæggelser.
-Projektrummet: Med den grundlæggende viden kan eleverne nu arbejde mere selvstændigt med større opgaver af emnemæssigt, temamæssigt eller problemorienteret stof.
I de enkelte fag har Øresundstid formuleret en række arbejdsforslag, på forskellige niveauer, til inspiration for lærere og elever.

Samarbejde mellem dansk og svensk undervisning
Øresundstids undervisningsdel er tilrettelagt i et tæt samarbejde mellem danske og svenske gymnasielærere. Det betyder, at både lærere og elever kan samarbejde om indholdet på en måde, hvor der er taget hensyn til de formelle krav og traditioner, der er på begge sider af Sundet.
For de traditionelle arbejdsopgaver betyder det bl.a. at der er taget hensyn til, at man i de svenske gymnasiers historieundervisning opererer med tre niveauet: A, B og C. På A-niveauet arbejdes der kun sjældent med mere indgående kildestudier. Dette indgår først for alvor på B-niveauet og især på C-niveauet.
I Øresundstid er de mange kilder derfor placeret for sig selv og indgår derfor ikke som integrerede spørgsmål i arbejdsopgaverne til baggrundsteksten.
Den fælles undervisningsstrategi går endvidere ud på, at stille få, brede og åbne spørgsmål, så der er plads til lærernes og elevernes egne reflektioner.
I praksis betyder det bl.a. at danske og svenske elever kan arbejde med de samme spørgsmål og fremlægge det for hinanden i forbindelse med klassebesøg eller internetbaseret, interregionalt samarbejde

Historie

*

Forslagene til historiefagets arbejdsopgaver er i sidemenuen tilrettelagt kronologisk efter Øresundstids opbygning. Det vil sige fra oldtiden til nutiden.

I forbindelse med arbejdsopgaverne er der en række kilder. Ofte med tilhørende kildeøvelser af varierende sværhedsgrad. Ønsker man at gå mere i dybden med dette, kan man i kapitlet: Kildekritik finde metodisk hjælp.

I kapitlet Emner/Temaer kan lærer og elev finde inspiration til en lang række arbejdsområder.

-700 - Arbejdsopgaver

*

Oldtiden i Skandinavien er betegnelsen på den tidsperiode, som ligger før middelalderen. Man kan også sige, at det er den periode, hvor der ikke findes skriftlige kilder; vi må i stedet se på og fortolke de arkæologiske fund.


Stenalderen
1. Hvad er årsagen til, at man deler stenalderen op i forskellige perioder? Nævn og tidsbestem disse.
2. Hvor og hvornår har vi spor efter de første mennesker i Øresundsregionen?
3. Giv en nærmere beskrivelse af fundstederne.
4. Hvad er årsagen til, at der findes spor efter bopladser på bunden af Øresund og Østersøen?
5. Giv en nærmere beskrivelse af de forskellige stenaldergrave, hvoraf mange er bevaret i landskabet på begge sider af Sundet. Gør herunder rede for arkæologernes betegnelser for de forskellige gravformer.
6. Hvilken udvikling sker der i udviklingen af jagt -og arbejdsredskaber.
7. Gør rede for begrebet, Tragtbærerkulturen.

Bronzealderen
1. Tidsbestem perioden og gør rede for, hvilke spor vi har i det nutideige landskab.
2. Hvilken udvikling er der sket i gravformerne?
3. Hvilke spor er der efter datidens menneskers udseende og dagligdag?
4. Gør nærmere rede for begrebet: Helleristninger og disses fundsteder.
5. Hvilke spor findes der af periodens verdensbillede?

Jernalderen
1. Tidsbestem perioden og gør rede for diskussionen om dette.
2. Hvilken argumentation er der for at bruge betegnelsen. Romersk jernalder om den første del af perioden?
3. Hvad sker der i perioden ca. 200 e. Kr.- 400 e. Kr? Og hvor ved vi det fra?
4. Hvad har periodens mange moser betydet for vores viden om datidens samfund og mennesker? Eksempler?

700-1050 - Arbejdsopgaver

*

Vikingetiden kaldes den periode i nordisk historie, som handler om jernalderens yngste fase. Ca. 700-1100.

Perioden er karakteriseret ved kulturel ensartethed med tætte kulturelle forbindelser mellem de nordiske lande, bl.a. inden for områder som mytologi, byggestil og udsmykning.


Introduktionen, Landskabet, Landsbyerne
1. Giv en kort sammenfatning af forholdene og udviklingen i Norden i de ca. 300 år.
2. Hvordan tolkes endelsen -ør? Giv eksempler på sådanne bynavne.
3. Hvilke faktorer medvirkede til det landskab, vi ser i nutiden?
4. Hvordan kan man få en fornemmelse af befolkningstætheden ved overgangen til middelalderen?
5. Hvornår opstår de tidlige landsbyer? Hvordan så disse bebyggelser ud?

Handelspladserne og Kongerne
1. Forklar begreberne "herred" og "-købinge"?
2. Hvad er kendetegnet for -købingeområdernes placering?
3. Hvilke spor har arkæologerne fundet efter disse -købinger i Skåne?
4. Kontroller evt. ved hjælp af et atlas, om der findes -købinger på Sjælland og Lolland-Falster.
5. Fra hvornår kan vi med sikkerhed vide navnene på de første danske konger?
6. Redegør for hvordan kongemagten sikrede sig herredømmet over et sammenhængende Danmark.

Trelleborgene
1. Hvad er en Trelleborg? Beskriv en sådan.
2. Giv en nærmere beskrivelse af de Trelleborge, der endnu eksisterer i Øresundsregionen. Herunder deres geografiske placering
3. Har der været Trelleborge andre steder? Hvad mener den svenske forsker Sven Rosborn?
4. Giv en nærmere redegørelse for Sven Rosborns teori om dette og vurder herunder værdien af hans dokumentation.

Vikingetidens skibe
1. Beskriv forskellige skibstypert og deres funktion.
2. Giv eksempler på hvilke kilder vi har til deres eksistens og funktion?
3. Hvad menes der med begrebet"en krigshavn"? Benyt krigshavnen i Fotevik som eksempel.

Runestenene
1. Hvor finder man især runestene i Øresundsregionen?
2. Er der mulighed for at datere dem?
3. Hvorfor rejste man runestenene?
4. Giv eksempler på runestenenes billeder og tekster samt tolkninger af disse.

Hedenskab og Kristendom
1. Hvilke skriftlige kilder har vi om de før-kristne ceremonier? Beskriv herunder, hvad de gik ud på.
2. Hvordan kunne et hedensk tempel se ud? Giv herunder en nærmere beskrivelse af fundet ved Uppåkra syd for Lund. Benyt billederne.
3. Beskriv missionærernes rolle i forbindelse med overgangen fra hedenskab til kristendom.
4. Beskriv kongernes rolle i forbindelse med overgangen fra hedenskab til kristendom..
5. Hvilken betydning fik byerne Dalby og Lund. Konkrete eksempler? Brug billederne.
6. Hvilke motiver havde Adam af Bremen til at beskrive forholdene i Norden?

Byerne
1. Giv, ud fra de to kort et oveblik over de ældste byer i Norden.
2. Giv en redegørelse for Øresundsregionens ældste byer. Deres rolle og funktion?
3. Hvilke interesser gjorde sig gældende for henholdsvis kongen og kirken i forbindelse med anlæggelsen af byerne.

1050-1250- Arbejdsopgaver

*

Arbejdsspørgsmål til Tidlig middelalder

I Tidlig Middelalder udbygges og konsolideres centralmagten i et samarbejde imellem kongemagt, kirke og stormandsslægter. Undertiden præger indbyrdes magtkampe dog udviklingen.

Anlæggelsen af tusindvis af kirker på initiativ af kongemagt og lokale stormænd rodfæster kristendommen i lokalsamfundet og grundlæggelsen af klostre spiller en stor rolle i den åndelige, teknologiske og videnskabelige udvikling


Bosættelser
1. Man kan, til en vis grad, tidsbestemme et lokalområde ved hjælp af stednavnet. Gør nærmere rede for dette.
2. Vælg fire forskellige vejskilte. Forklar hvad navnet betyder, og hvorledes man kan tidsbestemme området ud fra stednavnet.
3. Vælg nogle stednavne fra dit eget lokalområde. Forklar betydningen og prøv at tidsbestemme området.
4. Man kan sige, at Øresundsregionen har tre slags landskaber. Nævn disse, hvor er de placeret geografisk, og hvad karakteriserer de forskellige landskabstyper?
Kildeøvelser:
-Benyt "Uddrag af Jyske Lov 1241" til en redegørelse for, hvilke juridiske forhold, der gjorde sig gældende i forhold til udflytterlandsbyerne.

Produktion
1. Gør rede for plovens tekniske udvikling i tidlig middelalder.
2. Forklar hvordan hjulploven påvirkede agrenes udseende.
3. Forklar hvordan tre-vangsbruget fungerede, og hvorfor produktiviteten blev forøget.

Konge og kirke – med underkapitler
1. Centralmagten: Giv eksempler på, hvordan centralmagten blev styrket i tidlig middelalder.
2. Lund Domkirke: Hvordan blev byggeriet af Lund Domkirke finansieret?
3. Stormændene: Både kirke og konge var afhængige af stormændene. Forklar hvorfor?
4. Redegør for hvilke grupper, der kæmpede om magten i slaget ved Fotevik. Hvad blev resultatet af slaget?
5. Strid og forsoning: Hvad var de væsentligste årsager til, at Ærkebiskop Eskild kom i konflikt med den danske kongemagt?
6. Biskop og kriger: Beskriv ærkebiskop Absalons forhold til den danske kongemagt.
Kildeøvelser
-Sammenlign ”Roskildekrøniken” og Saxos beskrivelser af Slaget ved Fotevik
- Analysér "Ærkebiskop Eskild brev fra tysk fangenskab 1157". Forklar hvad det er Eskild pointerer i forbindelse med en eventuel løsladelse! Hvad siger brevet om hans personlighed?
-Analysér "Lundeårbogen", "Uddrag af ældre Sjællandske krønike omkring år 1300" og "Uddrag af Saxos Danmarkskrønike, slutningen af kapitel 15 og kapitel 16". Redegør for hvordan oprøret i Skåne beskrives, og hvilken rolle Absalon havde i konflikten.
- Analysér "Uddrag af Jyske Lov 1241"! Forklar centralmagten stilling i 1200-talet. Forklar hvem som har den lovgivende, udøvende og den dømmende magt. Beskriv kirkens rolle i lovgivningen..

Kirker og klostre - med underkapitler
1. Den romanske kirke: Vis på kortet over kirkebyggeriet, hvilke områder i Øresundsregionen, der var særligt betydningsfulde.
2. Redegør for den romanske kirkes typiske udseende og forklar symbolikken. Brug billederne.
3. Redegør for de forskellige byggematerialer, som blev benyttet ved opførelsen af de mange romanske kirker. Brug billederne.
4. Kalkmalerier: Giv eksempler på typiske motiver i kalkmalerierne og forklar deres indhold og symbolik.
5. Klostrene: Redegør, i punktform, for klostersystemets udvikling i tidlig middelalder.
6. Redegør for middelalderens sygdomsopfattelse og behandling samt hvilken betydning klostrene havde i den forbindelse.
Kildeøvelse:
- Læs Abbot Wilhelms levnedsbeskrivelse og hans brevkorrespondence. Giv nogle eksempler på klostrets virksomhed og målsætning.

Det middelalderlige verdensbillede:
1. Beskriv og forklar middelalderens verdensbillede ved hjælp af billederne.
2. Forklar læren om de fire elementer
Kildeøvelse:
- Læs "Uddrag af Anders Sunesen Hexaëmeron"! Sammenlign med Bibelens skabelsesberetning i 1:a Mosebog. Prøv ar find ligheder og forskelle.

1250-1400 - Arbejdsopgaver

*

Arbejdsopgaver til Højmiddelalder

I løbet af 1200-tallet opstår de første egentlige byer i Øresundsregionen og en voksende handel med fødevarer, hvor Skånemarkedet og købstæderne i Øresund bliver et knudepunkt.


Feudalismen
1. Forklar hvorfor der efterhånden bliver flere fæstebønder.
2. Forklar standssamfundets opbygning, herunder gejstligheden og borgerskabets placering og betydning.
Kildeøvelser:
- Hvad siger kilden, "Uddrag af skånske lov" om trællenes muligheder for at erhverve friheden og problemerne med at fastholde denne?
- Giv udfra kilderne, "Lensbrev, 1322" og "Fyrstefest 1309-1311" en nærmere beskrivelse af ceremonierne i forbindelse med udnævnelsen af vasaller og riddere.

Krisetider
1. 1300-tallet var krisernes tid. Beskriv kortfattet, hvordan krisen kom til udtryk inden for:
a. Jordbruget
b. Befolkningsudviklingen
c. Kongemagten
d. Handelen
2. Beskriv og giv eksempler på udbygningen af de danske forsvarsværker i 1300-tallet. Benyt bl.a. billederne som dokumentation.
3. Hvorfor blev Kalmarunionen dannet?

Esrum Kloster
1. Nævn nogle vigtige årsager til Esrum Klosters store rigdom.
2. Forklar begrebet naturalieafgift og gør rede for udviklingen i Esrum Klosters produktionsstruktur, herunder også produktionens geografiske fordeling, som anskueliggjort på modellen i kapitlet: Esrum Kloster.
3. Hvilke muligheder har historikeren for at vurdere kostens sammensætning i middelalderen?
Kildeøvelser:
- Giv et referat af Kilden, "Skøde 1339. (DRB 2rk.12.bindindhold"; herunder afsender og modtagerforholdet. Vurder herefter hvilke konflikter, der eventuelt kunne opstå mellem ridderens oprindelige arvinger og den nye arving.
- Gør rede for "Erik Kjersgaard : Mad i middelalderen" udvalg og tolkning af spisevanerne iflg.Den skånske Ledingsret. Sammenlign evt. med nutidens kostpyramide. Forskelle? Ligheder?

Handel og byer
1. Gør rede for handelen og skibsteknologiens udvikling i middelalderen. Hvad kaldes f. eks. de forskellige skibstyper?
2. Hvordan kan man forklare byernes opståen? Belys dette med konkrete eksempler fra Øresundstid.

Skånemarkedet
1. Gør rede for Skånemarkedets betydning i højmiddelalderen.
Kildeøvelser:
- Fremdrag eksempler fra kilden, "Valdemars Skanør-Lov", som iflg. nutidens retspraksis undrer dig. Hvad siger kilden i øvrigt om kongemagtens stilling og interesse i Skånemarkedet?

Kalkmalerier
1. Gør ud fra billedmaterialet rede for, hvilke motiver på kalkmalerierne, der bliver fremherskende i Højmiddelalderen og forsøg at forklare hvorfor.
Kildeøvelser:
- Giv ud fra kilderne, "Maria som Nådens Formidler" og "Rædslen for Dommen og Helvedes Straffe" eksempler i kapitlet Kalkmalerier på, hvordan kildernes motiver kan genfindes i kalkmalerierne.

1400-tallet - Arbejdsopgaver

*

Arbejdsopgaver til Senmiddelalder

I perioden var Norden forenet i en personalunion, Kalmarunionen. Det vil sige én konge i hele Norden.

Der skete en fornyet ekspansion, øget vækst i handelen og bysamfundene og en stadig mere aktiv medvirken fra kongemagtens side.

Det er også i 1400-tallet at munkeordenen karmeliterne, med kongens hjælp, vandt indpas i landet.



Købstæder
1. Giv eksempler på udviklingen af byerne under og efter Erik af Pommerens regeringstid.
2. Kunne denne satsning på udbygningen af byerne opfattes som en trussel mod Sverige?
Kildeøvelser:
-Giv, i punktform, en sammenfatning af, hvad der blev bestemt i ”Kalmarunionen.”
- Se nærmere på kilden "Erik af Pommerens købstadsrettigheder til Helsingør, 1426". Beskriv i punktform, hvad kongen lover, og hvad han kræver.

Karmeliterklosteret/Vor Frue Kloster - med underkapitler
1. Præsenter nogle af de vigtigste personer i forbindelse med klostrets grundlæggelse og virksomhed
2. Hvad skete der med klostret og munkene efter reformationen?
3. Gør rede for klosterbygningens forskellige funktioner og arkitektur. Benyt billederne til din forklaring.
4. Gør rede for kalkmaleriernes motiver og forklar, hvorfor de passer i de forskellige rum.
Kildeøvelser:
-Gør, med udgangspunkt i kilderne: ”Sjælegave, 1469” og ”Poul Laxmands pengegave til Vor Frue Kloster” rede for, hvilken serviceydelse giverne fik for deres penge. Opfør eventuelt en scene fra kilden ”Sjælegave, 1469”, hvor arvingerne sidder omkring giverens dødsleje. Hvordan tror I replikkerne har lydt mellem den døende og arvingerne?
-Giv, med udgangspunkt i kilden: ”Poul Helgesen om årsagerne til fattigdom” en redegørelse for, hvad der vil ske, hvis klostrene ikke længere eksisterer.
-Sammenlign billederne i Lazarusfrisen med kilden: ”Lukas Evangeliet kapitel 16”. Kopier eventuelt teksten og placér billederne fra frisen, der hvor du synes de passer til teksten.

Mariakyrkan i Helsingborg
1. Beskriv kirkens arkitektur og konstruktion. Anvend og forklar dette med begreber
fra arkitekturstilen. Brug billederne.
2. Beskriv kirkens middelalderinventar og kunstværkerne.
3. Læs kapitlet om karmeliterklosterets arkitektur. Hvilke ligheder og forskelle er der mellem Mariakyrkan i Helsingborg og karmeliterklostrets Mariakirke i Helsingør? Eksemplificer med billeder fra begge kirker.

Adelsborge
1.Hvordan kan man se, at Glimmingehus er bygget i overgangen mellem middelalderen og renæssancen?
2.Hvilke ligheder kan man iagttage, hvis man sammenligner Glimmingehus, Örup og Bollerup?

Håndværkslaugene
1. Giv en redegørelse for begrebet, Håndværkslaugene.
Kildeøvelser:
Besvar, med udgangspunkt i kilderne: "Kong Hans brev til skomagerne i Helsingør 1510" og "Bagernes laugsskrå 1559" nedenstående spørgsmål:
a. Hvad tilbyder kong Hans skomagerne og hvad fordrer han til gengæld?
b. Hvorfor er bagerne en vigtig gruppe i bysamfundet?
c. Hvilke betingelser er der for optagelse i lauget og hvorfor?
d. Hvilke regler er der for indkøb af råvarer og hvorfor?
e. Hvilke regler er der i forbindelse med salg af produkterne og hvorfor?
f. Hvilke sociale betingelser er der knyttet til medlemskab af lauget og hvilken betydning har de?
h. Giv en beskrivelse af de regler for omgangsformer, som findes i teksten.

1500-tallet - Arbejdsopgaver

*

1500-tallet var renæssancen og reformationens århundrede i Øresundsregionen.

Første tredjedel af seklet var præget af magtkampe mellem kongen, og de fire stænder. Kampene kulminerede i den såkaldte, grevens fejde, hvor kongen, Christian 3., og adelen fik styrket deres positioner

Vejen var hermed åbnet for reformationens definitive sejr i 1536, og kirken mistede hermed sin stærke økonomiske og politiske magt

I 1500-tallets sidste del skete der et enormt opsving i indenrigs og udenrigshandelen, hvilket medførte store indkomster via Øresundstolden.

Formuerne blev bl.a. anvendt til opførelse af kongens og adelens fornemme slotte og herregårde.


Introduktion
Giv, en kort redegørelse for, hvad der menes med begrebet: Renæssance.

Konge og kunstner
1. Beskriv, med eksempler, hvordan portrætkunsten ændrede sig i forbindelse med renæssancens menneskesyn.
2. Forklar hvorfor Adam van Düren kan siges at være en kunstner i "renæssancens ånd".

Bogtrykkerkunsten
1. Giv eksempler på hvilken rolle bogtrykkerkunsten spillede for den politiske og kulturelle udvikling.

Reformationen
1. Hvad menes der med begrebet: Reformation?
2. Forklar følgende personers roller ved indførelsen af den lutherska lære.
a. Hans Tavsen
b. Claus Mortensen
c. Jörgen Kock
d. Peder Laurentsen
e. Frans Vormordsen

Den økonomiske udvikling
1. Nævn de vigtigste årsager til, at Danmark kunne forøge deres indtægter i perioden. Hvad var det vi blev rige af?
2. Hvordan kunne man, i praksis, se, hvordan den økonomiske højkonjunktur kom til udtryk i Øresundsregionen?

Adelsvælde
1. Giv, med udgangspunkt i adelsportrætterne, en analyse af adelens status og selvopfattelse.
2. Kan man sige noget om, hvorfor adelen var så interesseret i at se sig selv portræteret i kirken?

Slotte og herregårde
1. Hvad er årsagen til, at 15 og 1600-tallet er en blomstringsperiode for opførelsen af de mange slotte og herregårde?
2. Vis, ved hjælp af kapitlets billeder, nogle karakteristiske, arkitektoniske træk ved renæsancens slotte og herregårde.

Den Nordiske syvårskrig 1563 - 70
1. Forklar årsagerne til krigen.
2. Giv eksempler på, hvorfor man omtaler Syvårskrigen som særlig grusom.
3. Hvilke følger fik krigen?

Kronborg
1. Gør rede for processen omkring Kronborgs tilblivelse og beskriv herunder kongens rolle nærmere.
2. Giv, med anvendelse af billedmateriale fra sitet, en gennemgang af slottets forskellige arkitektoniske stilarter.

Borgerhuse
1. Gør, med udgangspunkt i kapitlets billedmateriale, rede for renæssancestilen i udvalgte byhuse fra Helsingør.
2.Kan man finde eksempler fra en eventuel stilmæssig påvirkning fra byggeriet af Kronborg ?

Tycho Brahe - med underkapitler
1. Giv en karakteristik af Tycho Brahe som et typisk renæssancemenneske.
2. Hvordan så Thycho Brahes ”verdensbillede” ud?
3. Hvordan kan man argumentere for, at Uranienborg, på eksemplarisk vis, er en illustration af Tycho Brahes indstilling til videnskaben?
4. Hvordan så Tycho Brahe på astrologien i forhold til astronomien?
5. Giv en beskrivelse af Sophie Brahe og hendes interesseområder.

1600-tallet - Arbejdsopgaver

*

Ved slutningen af 1600-tallet fremstod Sverige som den dominerende stormagt i Norden og Østersøen. Men Sverige var tillige omgivet af en række stater, der ønskede at tilbageerobre de tabte områder. Blandt disse indgik Danmark, Rusland og Sachsen (inkluderet Polen) en alliance mod Sverige.

Men Sverige var blevet en skrækindjagende modstander. Man havde bygget en ny krigshavn i Karlskrona og opført fæstninger langs Øresundskysten. Den svenske hær bestod nu af 65.000 mand, og til søs kunne man indsætte 38 linieskibe.


Christian 4.s tid
1. Christian 4.s økonomiske politik var præget af merkantilismen. Giv nogle eksempler på dette.
2. Hvorfor kan man ikke kalde Christian 4. for: Enevældskonge?
3. Hvilken udvikling skete der med hovedstaden, København i hans regeringsperiode? Du skal eksemplificere dette med billeder.
4. Giv en nærmere beskrivelse af Rosenborg Slot og dets omgivelser.
5. Beskriv, ved hjælp af billederne den såkaldte "Christian 4. stil"
6. Beskriv Hollands rolle for udviklingen i Danmark.
7. Hvad var hovedårsagen til, at Sverige efterhånden fik et anstrengt forhold til Danmark?
8. Hvilke grunde angav Christian 4. til, at han angeb Sverige i 1611?
9. Hvordan oplevede den svenske konge Gustav II Adolf hærgningerne?
10. Hvordan sluttede Kalmarkrigen og hvordan reagerede Holland på resultatet?
11. Hvordan forsøgte Christian 4. i Skåne at sikre sig mod en eventuel revanche krig fra Sveriges side?
12. Hvad blev følgerne af Danmarks engagement i Trediveårskrigen?
13. Gør rede for Hornskrigen (Årsager, krigens forløb, krigens forløb, krigens resultat og fredsvilkår)
14. Hvad betød det, at den lovgivende, udøvende og dømmende magt ikke var adskildt?
15. Giv eksempler på byrådets sammensætning og arbejdsområder.
16. Beskriv de prostituredes vilkår i Helsingør.



Karl Gustav – krigene
1. Gør rede for, hvorfor Danmark erklærede Sverige krig i 1657.
2. Benyt animationen ”Karl Gustav 10.s hær går over isen” til at forklare, hvordan dette foregik.
3. Redegør for fredsvilkårene i Roskildefreden og beskriv hovedpersonerne i forhandlingerne.
4 Gør nærmere rede for den fredsaftale, der blev sluttet i København i 1660.
Kildeøvelser:
- Giv et resume af uddraget af Roskildefredens bestemmelser.
- Vurder, ved inddragelse af det kommenterede referat ”Referat af forhandlingerne i Høje Tåstrup… Corfitz Ulfeldts rolle i forhandlingerne.
- Beskriv, med udgangspunkt i kilden: ”Freden i København”, indholdet i freden i København 1660 og sammenlign med kilden ”Uddrag af freden i Roskilde….”
StorKarl Gustav 10.s hær går over isen

Buxtehude
1. Eksemplificer at musiklivet i Øresundsregionen var af særlig høj klasse.
2. Beskriv Buxtehudes virksomhed i de tre Mariakirker (Helsingør, Helsingborg, Lübeck
Kildeøvelser:
- Med tilsluttede højtalere kan man her glæde sig over koncertpianisten Michael Netschajeffs fortolkning af Buxtehude.
StorAperte mihi portas justitiae, Helsingør 1665 (Diderik Buxtehude)

Skånske Krig 1675-79.
1. Gør rede for stormagtsalliancen og vurder dens betydning i forbindelse med Danmarks angreb på Sverige.
2. Hvordan reagerede Skånes, især Helsingborgs befolkning, på det danske angreb og efterfølgende besættelse?
3. Beskriv, via en analyse af billederne og billedteksterne, krigens forløb og afslutning. Er der forskel på, hvorledes henholdsvis de danske og svenske kunstnere skildrer begivenhederne?
4. Hvilket resultat kom der ud af krigen, og hvilken rolle spillede stormagterne ved forhandlingerne?
Kildeøvelser:
-Giv, med udgangspunkt i Sthen Jacobsens beretninger om krigen, en kronologisk gennemgang af krigen. Brug eventuelt det kildekritiske skema til en nærmere analyse af tendensen i fremstillingen.
-Giv med udgangspunkt i kilden om forsoningsbrylluppet en nærmere analyse af den kontrakt, der blev indgået mellem parterne.

Skånske krig/Snaphanerne.
1. Forklar i relation til teksten på sitet Snaphane-begrebet, herunder hvilke grupper og typer der er omfattet heraf.
2. Hvad ville snaphanerne opnå?
3. Hvordan reagerede den svenske stat mod snaphanerne?
4. Giv en vurdering af, hvorfor oprøret fra snaphanernes side ebbede ud.
Kildeøvelser
-Giv med udgangspunkt i kilden ”Bondfredsurkund från Osby” en vurdering af, hvordan bondebefolkningen i grænseegnene forholdt sig til krigen.
-Giv med udgangspunkt i kilderne ”Karl XI:s forordning angående snaphanerne”og ”Om behandling af snaphaner” samt ”Sthen Jacobsen om bøndernes vikande tiltro til Snaphanerne” en beskrivelse og vurdering af den svenske statsmagts holdning til problemet. Herunder årsagerne til at bevægelsen langsomt døde ud.
-Analyser de fire tekster om snaphanerne under kilden: ”Fire synspunkter..” og giv herunder en karakteristik af ligheder og forskelle i synspunkter på snaphanernes virksomhed.

Krigenes følger/Forsvenskningen.
1. Hvad skulle, iflg. Roskildefreden, Skånes relation til Sverige være?
2. Hvilken rolle havde grundlæggelsen af Lunds Universitet i forsvenskningsprocessen?
3. Hvordan ønskede Johan Gyllenstierna at forsvenskningsarbejdet skulle foregå? Hvorfor tror du, at han ville satse på Landskrona?
4. Giv en analyse og vurdering af kirkens rolle for forsvenskningsprocessen.
5. Forklar hvorfor man kan se forsvenskningen af Skåne som en del af en mere generel tendens i samfundsudviklingen.
Kildeøvelser
-Hvilken formel stilling havde Skåne i forhold til det øvrige Sverige med henvisning til § 9 i Roskildefreden og Malmørecessen en fra 1662?
-Giv en kildekritisk analyse af: ”En aftenpsalm”.

Krigenes følger/Helsingør og Kronborg
1. Forklar hvorfor så mange skåninge søgte til Sjælland efter krigen.
2. Giv eksempler på hvordan Helsingør blev påvirket af krigens følger.
3. Gør rede for udbygningsplanerne for Kronborg og benyt hertil billeder fra sitet.

Sociale forhold
1. Hvordan fungerede periodens sociale sikkerhedsnet?
Kildeøvelser:
-Giv en redegørelse for, hvad det er, som den franske diplomat i kilden ” Beretning om Helsingør, 1634” finder positivt ved sit besøg i Helsingør. Er der genkendelige spor af dette i nutidens Helsingør?
-Benyt kilden: ”Stodderfoged udnævnes i Helsingør” til at beskrive, hvorledes udenbys fattige blev forment adgang til byen. I hvilket omfang kan man benytte det gamle romerriges herskerprincip: ”Del og hersk” på oplysningerne i kilden?

Enevælde og embedsmænd
1. Giv eksempler på reformer som enevælden gennemførte. Hvilke tanker kan der have ligget bag disse reformer?
2. Hvorfor krævede enevælden så stor en administration?
3. Hvordan kunne en enevældig konge beskytte sig mod embedsmisbrug.
4. Giv et resumé over Ole Rømers karriere som embedsmand og videnskabsmand.
Kildeøvelser:
-Giv en nærmere analyse af ”Ole Rømers brev til…” Diskuter herunder Rømers personlige holdning til begrebet, videnskabelighed.

1700-tallet - Arbejdsopgaver

*

1700-tallet er en genopbygningsperiode i Øresundsregionen: Det er også oplysningens tidsalder, hvor bestræbelserne på at kortlægge natur og samfundsforhold og skabe rationelle forbedringer i økonomi og samfundsforhold kom i højsædet. Reformiveren var stor og de oplyste enevældige stater var lydhøre overfor nye tiltag.

Den svenske videnskabsmand Linné foretog bl.a. sin skånske rejse i 1749 og dokumenterede her dele af Øresundsregionens tilstand og anbefalede, hvad man burde gøre ved det.

På begge sider af Øresund finder samtidig en tidlig industrialisering sted og Nordsjælland spiller en central rolle i den tidlige romantiske digtning.


Store nordiske Krig
1. Hvilke problemer stod den unge svenske konge Karl XII overfor i 1700? Hvordan reagerede han?
2. Giv en begrundelse for, hvorfor Danmark angreb Sverige i 1709.
3. Gør rede for udviklingen i krigen og Magnus Stenbocks rolle i dette.
4. Regionen blev ikke kun fattiggjort af krigen, men også af andre problemer. Beskriv, med eksempler, hvad disse gik ud på.

Kongelige Nordsjælland/Jagt
1. Gør rede for, hvilke muligheder kongen udnyttede for at dyrke sine fritidsinteresser i Nordsjælland efter reformationen i 1536.
2. Benyt billedmaterialet til at forklare og uddybe, hvilke former for jagt kongen fik organiseret sine jagtinteresser efter.

Kongelige Nordsjælland/ Stutteri
1. Giv eksempler på hestens praktiske og symbolske betydning i perioden.
2. Beskriv hvordan kongens stutterivirksomhed udviklede sig.
3. Giv eksempler på, hvilken rolle hestene spillede i kongeligt regi. Benyt billederne som eksempel.

Kongelige Nordsjaelland/Fredensborg Slot
1. Redegør for de nærmere omstændigheder i forbindelse med Frederik 4.s beslutning om at få opført Fredensborg Slot.
2. Beskriv, ved hjælp af billederne, slottets arkitektur.

Kongelige Nordsjaelland/Barokhaverne
1. Giv, med eksempler og brug af billedmaterialet, en redegørelse for barokhavernes tilrettelæggelse og udseende.
2. Forklar den ideologi og symbolik, der kom til udtryk i barokhaverne.

Linnés skånske rejse
1. Hvem var Linné. Giv en kortfattet biografi.
2. Giv, med udgangspunkt i Linnés skildring, en beskrivelse af Skånes tilstand omkring midten af 1700-tallet og årsagerne til dette.
3. Hvilke muligheder ser Linné i Skånes udviklingsmuligheder?
4. Gør rede for hvilke træk i videnskabsmandens skildring, der viser ham som en mand i oplysningens ånd.

Byer i udvikling/Helsingør
1. Gør kort rede for den udvikling, der sker med byen Helsingør i løbet af 1700-tallet. Hvad menes der f.eks. med begrebet: "Den florisante periode"?
2. Hvad betød det for byen, at den var særdeles åben for udenlandsk indvandring?
3. Hvilke erhverv vandt indpas i grænsebyen?
4. Giv, via billederne af bygningerne, eksempler på Helsingørs guldalder, der endnu kan beskues.

Byer i udvikling/Landskrona
1. Giv eksempler på byernes betydning i begyndelsen af 1700-tallet.
2. Beskriv visionerne for Landskrona.
3. Hvorfor var det ikke alle visionerne, der blev virkeliggjort?
4. Hvorfor rev man den gamle pompøse kirke ned?

Skovreformer
1. Giv en beskrivelse af nordøstsjællands skove i begyndelsen af 1700-tallet.
2. Nævn årsagerne til skovenes tilstand.
3. Hvilke initiativer tog statsmagten for at forandre skovene? Nævn herunder de vigtigste foregangsmænd, samt hvad det kom til at betyde for bønderne. Brug kortene til at illustrere dine iagttagelser.
4. Hvilke træsorter kom skovene herefter til at bestå af?

Landboreformer/Nordsjælland
1. Hvad er argumenterne for en skarpere adskillelse mellem skov- og landbruget?
2. Hvad kom kongens omfattende stutterivirksomhed til at betyde for dyrkningsstrukturen i Nordøstsjælland? Nævn herunder, hvilke problemer det medførte.
3. Gør, med kortene: Stjerneudskiftning og Udskiftningsreformer som udgangspunkt, rede for den nye måde at fordele landbrugsjorden på.
4. Gør rede for problematikken omkring sandflugten, og hvordan man forsøgte at løse problemet.

Landboreformer/Skåne
1. På hvilken måde var det svenske landbrug ineffektivt?
2. Gør rede for periodens forskellige reformforsøg.
3. Hvordan lykkedes det at forøge produktionen?
4. Giv eksempler på, hvordan man protesterede mod reformforsøgene.

Industrialisering/Höganäs
1. Gør rede for den tidlige industrialiseringsproces i Höganäs.
2. Giv eksempler på, hvilken betydning udnyttelsen af udenlandsk ekspertise fik.
3. Beskriv glasindustriens udvikling og betydning.
4. Hvilke argumenter bruger Øresundstid for at begrunde sin konklusion om, at der virkelig var tale om en tidlig industrialisering i Höganäs?

Industrialisering/ Hellebæk
1. Forklar hvilke forhold, som grundlagde industrialiseringsprocessen i Hellebæk.
2. Hvad menes der med, at: "Hellebæk er en overgangsform mellem håndværk og industri?"
3. Hvilken rolle spillede geværproduktionen?
4. Hvad menes der med Trekantshandelen?

Romantik/Romantik og patriotisme
1. Hvad kendetegnede den tidlige romantik, og hvilken rolle spillede Hellebæk i denne?
2. Redegør for den tids opfattelse af patriotisme.

Romantik/Den romantiske have
1. Hvad er de grundlæggende træk ved den romatiske have?
2. Giv, via billederne, eksempler på, hvorledes dette manifesterede sig på Sjælland.

1800-tallet - Arbejdsopgaver

*

1800-tallet var præget af store opdagelser inden for teknik og naturvidenskab. Det medførte bl.a. industrialiseringens gennembrud med store forandringer indenfor produktion, infrastruktur og livsformer.

Udviklingen var båret af romantiske og nationalliberale strømninger, der bl.a. kom til udtryk i en skandinavistisk bevægelse, som også satte sig spor i kunsten.


Rejseskildringer/ Miranda/ Odencrantz/ Molbech
1. Præsenter de tre personer
2. Lav et kort resumé af de tre rejseskildringer. Foretag herefter en sammenligning: Forskelle? Ligheder?

Rejseskildringer/ Ernst Moritz Arndts rejse 1804
1. Præsenter Arndt.
2. Hvordan beskrev Arndt de skånske byer?
3. Hvad var Arndt imponeret af i Skåne? Hvad var han mindre imponeret af?

Rejseskildringer/ H.C. Andersen
1. Præsenter H.C. Andersen og forklar hvorfor han var i Helsingør 1826-27
2. Beskriv Andersens rejser. Hvad syntes han om de forskellige byer og landskaber?

Skandinavisme/De kongelige
1. Beskriv de dansk-svenske relationer i den sidste halvdel af 1700-tallet.
2. Hvordan så det politiske "landkort" ud efter Napoleonskrigene?
3. Hvordan løste man tronfølgespørgsmålet i Sverige efter Gustav. 4,s afsættelse?

Skandinavisme/Den litterære Skandinavisme
1. Gør rede for forfatternes betydning for fremvæksten af en samhørighedsfølelse i Skandinavien.
2. Forklar hvilken betydning sprogforskningen fik for den skandinaviske enhedsfølelse?
3. Tekniske fremskridt inden for kommunikationen påvirkede også udviklingen. Forklar!

Skandinavisme/Studenterne
1. Beskriv skandinavismens udvikling fra en sværmerisk bevægelse til en politisk ideologi.
2. Analyser illustrationerne fra studentermøderne. Hvad ønsker kunstnerne at fremhæve?

Skandivanisme/Unionstanker
1. Hvad menes der med udtrykket: personalunion?
2. Forklar hvilken betydning den danske arvefølgeproblematik havde for sagen.
3. Hvorfor blev ideen om en skandinavisk personalunion ikke til noget?

Skandinavisme/Drøm eller virkelighed?
1. Gør rede for skandinavismens betydning for økonomiske og kulturelle begivenheder i 1870erne og 80,erne.
2. Giv nogle bud på, hvorfor den skandinaviske drøm ikke blev til virkelighed.

Kunst og arkitektur/Romantikens Nordsjælland
1. Giv eksempler på, hvilken betydning landskabet og historien kom til at betyde i den romantiske tænkemåde. Belys gerne dette via billedmaterialet.
2. Gør nærmere rede for H.C. Andersens ideer med at samtænke naturvidenskaberne med romantikken.
3. Beskriv med billedeksempler udviklingen indenfor malerkunsten.

Kunst og arkitektur/Arkitektur
1. Forklar, hvad der menes med historicisme. Eksemplificer og forklar via billedmaterialet
2. Der kan være kritiske røster mod visse renoveringer i historicismens ånd. Hvorfor?

Kunst og arkitektur/Det moderne gennembrud
1. Hvad gik de nye europæiske ideer i kunsten ud på?
2. Hvordan fik dette opgør med romantikken gennemslagskraft på begge sider af Sundet?

Landliggere/Nordsjælland
1. Forklar hvorfor interessen for landliggeriet blev stor i løbet af 1800-tallet.
2. Hvordan kan man argumentere for, at det udviklede sig til en turistindustri.
3. Giv eksempler på, hvilken kultur, der udviklede sig i forbindelse med det nye fænomen. Benyt gerne billederne.

Landliggere/Kullen - Arild - Mölle
1. Hvilke landskabelige værdier var/er det, som gjorde området til en turistmagnet?
2. Hvilke af romantikkens ideer kunne stimuleres af Kullahalvøen?
3. Gør rede for den tekniske udvikling af Kullens fyr.
4. Redegør for Kullahalvøen som et samlingspunkt for tidens kunstnere og forfattere.

Landliggere/Ramlösa
1. Gør rede for vandets symbolske og rituelle rolle.
2. Gør rede for hvilke aktiviteter der fandtes i Ramlösa.
3. Giv nogle bud på. hvorfor stedet blev så berømt.
4. Beskriv ved hjælp af billederne Ramlösas arkitektur.

Landliggere/Fredensborg Slot
1. Beskriv den kongelige livsstil på Fredensborg Slot.
2. Giv, ud fra billedmaterialet, en redegørelse for, hvorfor Christian 9. blev kaldt for Europas svigerfar.

Landliggere/Sofiero
1. Giv nogle mulige anledninger til, at den svenske kronprins Oscar valgte at etablere sit sommerslot ved Øresund.
2. Forklar hvorfor slottet ikke blev så pompøst som Fredensborg Slot.

Urbanisering /Migration
1. Giv en redegørelse for byernes udvikling i Skåne frem til omkring år 1800. Sammenlign med Københavns udvikling i samme periode.
2. Gør, med udgangspunkt i tabellen "Svensk indvandring til Danmark", rede for den skånske indvandring til Københavnsområdet.
3. Hvilket omfang mener man, immigrationen har haft? Hvad ved man om integrationen?
4. Giv nogle begrundelser for, hvorfor den svenske udvandring til Danmark aftog i slutningen af 1800-tallet.

Urbanisering/Malmø
1. Gør rede for, hvordan industrialiseringen tog fart i Malmø. Hvilke typer af virksomheder drejede det sig om?
2. Gør rede for immigrationsmønstret imellem Malmø og København. Vurder hvilken betydning det fik for arbejderbevægelsens udvikling og kamp.
3. Gør rede for den begyndende faglige og kulturelle organisering og udvikling i Malmø.
4. Gør rede for August Palm og Axel Danielsens indsats.

Urbanisering/Helsingborg
1. Lav en beskrivelse af konsul Olsson rolle i Helsingborgs industrialisering, herunder en omtale af hvilke typer af industrivirksomhed, han var involveret i.
2. Giv en karakteristik af konsul Persson og sammenlign hans indsats med konsulerne Trap, Olsson og Dunker samt G.A.Hagemann (se under 1900-tallet).
3. Redegør for Helsingborgs befolkningsudvikling.
4. Giv en bekrivelse af datidens medier. Herunder en kort biografi af de mest fremtrædende redaktører i byen og deres ideologi.

Urbanisering/Helsingør
1. Giv en redegørelse for den tidlige industrialiserings udvikling i Helsingør.
2. Hvilken betydning fik Øresundstoldens ophævelse og Næringsfrihedens indførelse i 1857?
3. Hvilken betydning fik anlæggelsen af skibsværftet i 1892? Hvordan forsøgte arbejderne at forbedre deres vilkår?
4. Gør rede for infrastrukturens udvikling og forklar dens betydning for industrialiseringsprocessen.

1900 - 1940 - Arbejdsopgaver

*

Perioden 1900-1940 er den periode, hvor industrisamfundet og det parlamentariske systems spilleregler for alvor sætter sig igennem.

Udviklingen af ny transport - og kommunikationsteknologi skabte nye samarbejdsmuligheder i Øresundsregionen.


Fremtidsoptimisme
1. Giv med eksempler en beskrivelse af, hvad hensigten med de mange udstillinger i tiden var. Inddrag billedmateriale fra sitet.
2. Hvilken udvikling fandt der sted inden for færgetrafikken? Konsekvenser?

G.A. Hagemann
1. Giv konkrete eksempler på hvilken rolle naturvidenskaben kom til at spille i industrialiseringsprocessen?
2. Nævn hvilke områder G.A. Hagemann indvolverede sig i og giv en karakteristik af industrimanden som person.

Dunker
1. Giv en redegørelse for udviklingen inden for gummiindustrien og dens betydning for især byerne Helsingborg og Helsingør.
2. Beskriv hvilken rolle Dunkerfamilien spillede i denne proces.
3. Lav et portræt af Dunker som person og vurder om han er en typisk repræsentant for kapitalistklassen. Sammenlign eventuelt med konsulerne under Helsingborg - afsnittet i 1800-tallet.
4. Sammenlign Dunkers med G.A. Hagemann på den anden side af Sundet. Ligheder? Forskelle?

1. verdenskrig
1. Gør rede for udviklingen i den fælles nordiske neutralitetspolitik.
2. Beskriv den henholdsvis danske og svenske holdning til det tyske krav om minering af Øresund.
3. Giv en redegørelse for de økonomiske konsekvenser af krigens udvikling.
4. Giv en nærmere analyse af Stauning-citatet og konsekvenserne af dette.

Flyvemaskiner og broplaner
1. Giv en beskrivelse af flypionerernes indsats omkring Øresund.
2. Giv en nøjere karakteristik af pioneren Thulins indsats.
3. Beskriv hvordan luftfarten udvikler sig omkring Øresund.
4. Hvilke planer for en landfast forbindelse er der og hvad er baggrunden herfor.

Helsingør - på vej mod velfærdsstaten
1. Gør rede for kommunernes politiske rolle og spillerum i tiden omkring århundredeskiftet.
2. Forklar hvad kooperationen er og beskriv dens stilling i arbejderbevægelsens politiske strategi.
3. Hvad var baggrunden for at tage fat på en lokal boligpolitik og hvilke konkrete initiativer gennemførtes?
4. Giv en beskrivelse af relationerne imellem Helsingør og Helsingborg og vurder herunder deres skandinavistiske indhold og betydning.
Læs kapitlerne om Galoschkungen (Henry Dunker) i Helsingborg og Kong Peder i Helsingør. Gør rede for, hvordan de påvirkede udviklingen i de to byer og sammenlign deres bestræbelser.

Modernismen
1. Giv en karakteristik af den tidlige industrialiserings arkitektur og formudtryk. Giv herunder eksempler på borgerklassicismen og historicismens udtryksformer.
2. Forklar hvad der forstås ved begreberne eksotisme og skønvirkestil og giv konkrete eksempler herpå.
3. Giv en forklaring på funktionalismen og modernismens boligidealer og belys det med konkrete eksempler på boligbyggeri og andre bygningstyper.

1940 - 1945 - Arbejdsopgaver

*

Helsingør vågnede den 9.april tidligt om morgnen, som resten af landet, ved larmen fra lavtflyvende tunge og truende, tyske bombefly. Danmark overgav sig og var de næste fem år besat af tyske tropper.

Arbejdsopgaverne er tilrettelagt så lærere og elever kan lade sig inspirere af enkle overbliksspørgsmål, diskussioner og vurderinger i forbindelse med baggrundsteksten.

Efter behov kan de mange kilder og billeder samt videoklip inddrages i forståelsen og fremlæggelsen på storskærm eller i rapporter.


Introduktion
1. Giv en sammenfatning af Besættelsens forløb og udvikling.
2. Giv en diskussion og vurdering af hvilke alternativer, der var for
a. Tyskland
b. Danmark.

Besættelsen af Helsingør
1. Giv en nærmere beskrivelse af omstændighederne ved Helsingørs besættelse.
2. Hvordan reagerede den danske garnison i Holbæk?
3. Giv en vurdering af, hvilke problemer dette kunne medføre for det neutrale Sverige.

Hverdagen
1. Giv eksempler på, hvordan befolkningens hverdag blev berørt af besættelsen.
2. Forsøg at forklare hvorfor danskerne reagerede, som de gjorde.
3. Hvilken udvikling skete der mellem det besatte Danmark og det neutrale Sverige? Vurder hvilken betydning dette fik på længere sigt.

Horserød
1. Hvad var baggrunden for arrestationen og interneringen af medlemmer af det kommunistiske parti i Danmark i juni 1941?
2. Hvordan reagerede den danske rigsdag på dette krav fra tyskernes side? Vurder herunder, hvorfor det, helt op til nutiden, er en omdiskuteret beslutning.
3. Beskriv forholdene i lejren og de interneredes reaktioner.
4. Redegør for situationen i lejren, den 29. august 1943.

Modstand og Terror/Danmark
1. Giv en redegørelse for hvordan den danske modstandskamp udviklede sig. Herunder dens organisering.
2. Giv eksempler på den tyske besættelsesmagt reaktion på modstanden.
3. Diskuter og vurder modstandsbevægelsens behandling af "stikkere".
4. Vurder hvorledes verdenskrigens udvikling spillede ind på udviklingen af modstandskampen.

Modstand og Terror/Sverige
1. Giv konkrete eksempler på hvordan Skåne blev draget ind i krigsaktiviteterne.
2. Vurder svenskernes reaktioner på overflyvninger af deres områder. Handlede de rigtigt?

Den store flugt/Danmark
1. Hvordan forandrede situationen sig for jøderne i Danmark i oktober 1943?.
2. Hvilken ændring skete der i Sveriges indstilling til de danske jøder efter ooktober 1943.
3. Giv eksempler på den danske civilbefolknings reaktioner på de ændrede forhold?

Den store flugt/Thomsenruten
1. Giv en redegørelse for Thomsenrutens aktiviteter herunder en præsentation af lægen J. Gersfelt og kroejer H.C. Thomsen.
2. Hvordan reagerede tyskerne og deres danske hjælpere?
3. Giv en nærmere analyse af de økonomiske forhold omkring flugtruterne.
4. Vurder faremomentet for flugthjælperne.

Den store flugt/Helsingør Syklub
1. Giv en redegørelse for Helsingør Syklubs aktiviteter og præsenter Erling Kiær og Thormod Larsen.
2. Diskuter hvilke motiver lederne af disse organisationer kunne have til at hjælpe mennesker, de slet ikke kendte.

Den store flugt/Sverige
1. Giv en redegørelse for svensk flygtningepolitik før og efter den 2.oktober 1943.
2. Hvordan blev flygtningene modtaget og behandlet ved ankomsten? Eksempler?
3. Hvilken rolle spillede de svenske politimyndigheder i Skåne i forbindelse med flugten? Diskuter herunder, hvorledes det hængte sammen med den svenske neutralitetspolitik.

Den store flugt/Brigaden
1. Giv en redegørelse for Den danske Brigades oprettelse, dens udvikling og geografiske beliggenhed.
2. Diskuter hvilke problemer der var i forbindelse med den svenske neutralitetspolitik.
3. Hvilke eksterne og interne problemer kom Brigaden ud for?

Befrielsen/Danmark
1. Gør rede for, hvorledes befolkningen i Helsingør reagerede efter den tyske kapitulation
2. Hvilke overvejelser gjorde modstandsbevægelsen og den danske brigade sig?
3. Vurdér hvilke muligheder modstandsbevægelsen og den danske brigade ville have haft, hvis tyskerne ikke havde kapituleret.

Befrielsen/Sverige
1. Giv et stemningsbillede af situationen i Helsingborg da den tyske kapitulation blev offentliggjort.
2. Hvilke praktiske problemer stod de skånske myndigheder overfor efter tyskernes kapitulation.
3. Hvordan bedømte den svenske regering (jvf. socialministerens tale)i sin efterrationalisering, det skånske politis handlinger og indstilling under besættelsen?

Retsopgør
1. Redegør for de forskellige kategorier, som modstandsbevægelsen arresterede i befrielsesdagene.
2. Gør rede for begrebet: "Feltmadrasserne" og den behandling de fik. Giv herunder en diskussion af, hvorfor de var så forhadte.
3. Vurder retfærdigheden af de domme, der blev afsagt.

1945 - Arbejdsopgaver

*

Der findes rigtig mange fremstillinger af EU.s opbygning og udvikling, når det gælder Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet og udvidelserne siden starten med Romtraktaten tilbage i 1957. Mere upåagtet er udviklingen i EU.s regionalpolitik, selvom den får stigende betydning og voksende midler.


Færgerne
1. Giv et resumé af færgefarten over Øresund fra 1945 til idag.
2. Forklar begrebet "Lex Øresund"
3. Funder over: Hvilken rolle kommer færgefarten til at spille i fremtiden?

Välfärdsstaten
1. Giv eksempler på planlægningen og arkitekturen af boligområderne i Helsingør i efterkrigstiden.
2. Overvej: Hvordan kan det være at Helsingør Kommune har bevaret så stor en del af de gamle byhuse, mens Helsingborg har revet deres ned.

Integration
1. Giv eksempler på hvilke faktorer der i perioden påvirker integrationen mellem Skåne og Sjælland.

Øresundsregionen/EU og regionalpolitik
1. Hvad var baggrunden for opprioriteringen af det europæiske samarbejde efter 2.verdenskrig?
2. Gør rede for, hvilke organer der blev oprettet og hvilke målsætninger de havde.
3. Gør rede for omstændigheder omkring Øresundsrådets oprettelse i 1963. Hvilke målsætninger havde rådet?.
4. Gør rede for den videre udvikling omkring regional selvbestemmelse i 1960erne og 70erne.
5. Hvordan forløber udviklingen af den nordiske regionalpolitik i 70ernes kriseår?
6. Hvad er ERT?
7. Hvilken betydning får de europæiske lobbyisters aktivitet i starten af 1980rne?
8. Hvilken betydning har planerne om et indre marked i EU for regionalpolitikken udvikling?
9. Beskriv indholdet i EU-Komissionens nye vækstfilosofi(ESDP) og hvordan det udmøntes det i praksis?
10. Hvilken betydning får regionalpolitikken i forbindelse med de politiske omvæltninger i Europa omkring 1989?
11. Forklar omstændighederne omkring oprettelsen af de såkaldte §10-programmer omkring 1990.
12. Beskriv processen omkring oprettelsen af støtteprogrammer for Øresundsregionen.
13. Forsøg at vurdere, hvilken betydning Interreg-programmerne indtil videre har haft for Øresundsregionen.
14. Hvilke barrierer eksisterer der for en fortsat integration og hvilke løsninger kan man tænke sig?

Øresundsregionen/Øresundsbron
1. Gør rede for indholdet i den såkaldte fingerplan fra 1947.
2. Hvad var indholdet i serviet-planen fra 1959 og hvordan blev den til?
3. Hvilke planer havde regeringerne for faste forbindelser i efterkrigstiden?
4. Hvilken betydning havde projekteringen af Ørestaden og en evt. lufthavn på Saltholm tilbage i 1960erne?
5. Gør rede for hvilke planer for Amager der blev til noget,og forklar hvorfor andre ikke blev gennemført.
6. Hvad var baggrunden for og hovedtanken i den første regionsplan i 1973?
7. Forsøg at forklare hvorfor planerne om en sforbindelse stilles i bero efter 1973.
8. Hvordan afspejler forholdene sig i Regionplan 1977?
9. Gør rede for ERT-initiativets rolle for genoplivningen af brodiskussionen.
10. Gør rede for oprettelsen af Scan-Link og hensigten hermed.
11. Hvilken betydning fik ScanLink for regeringsudvalgets arbejde?
12. Gør rede for indholdet i og konsekvenserne af det dansk-svenske udvalgsarbejde i 1987.
13. Gør rede for det politiske spil omkring Københavns udviklingsstrategi i 1989.
14. Gør rede for resultatet af de nye undersøgelser der foreligger i 1989 og vurder herunder argumenterne for en kombineret forbindelse.
15. Hvordan argumentere hovedstadsgruppen for etablering af en kombineret forbindelse i sammenhæng med hovedstadens udvikling.
16. Hvordan ønsker Würtzen-udvalget at finansiere udviklingen i hovedstaden?
17. Hvilken rolle spiller den offentlige debat for beslutningsprocessen?
18. Hvilke betingelser var der knyttet til beslutningen om den faste forbindelse og hvordan har det fungeret?

Øresundsregionen/En region i vækst
1. Hvordan definerede beslutningstagerne til Øresundsbroens etablering begrebet: Integration?
2. Hvilke vækstmuligheder findes der i infrastrukturen?
3. Gør rede for det internationale perspektiv i regionens styrke?
4. Hvilke visioner var/er der for erhvervs- og forskningsudviklingen i regionen?
5. Hvilken rolle har Øresundsbroen haft siden indvielsen den 1.juli 2000?

Emner/Temaer

*

Ønsker man i undervisningen at arbejde tematisk eller projektorienteret, findes der hér en række forslag, hvor der til hvert temaforslag findes henvisninger til relevante kapitler med kilder og litteraturlister til yderligere fordybning.


Forslag til temaundervisning i Øresundsregionens historie
Til hvert temaforslag findes der henvisninger til relevante kapitler i Øresundstid, hvor man kan få et første overblik. Her findes der også kilder og litteraturlister til yderligere fordybning.
Der er, som præciseret, tale om forslag til inspiration, hvor lærere og elever sammen kan formulere eventuelle problemformuleringer.


Öresundstullen
1400-tallet/Handeln
1500-tallen/Ekonomisk tillväxt
1500-tallet/Kronborg
1500-talet/Sjuårskriget
1600-talet/Hornkriget
1700-talet/Byer i udvikling/Helsingør
1800-talet/Urbanisering/Helsingör

Jordbrukets utveckling
1050-1250/Produktion
1050-1250/Kyrkor och kloster
1250-1400/Feodalismen
1250-1400/Esrums kloster
1700-talet/Nordsjälland/Jordbruket
1700-talet/Skåne/Linnés resa
1700-talet/Skåne/Jordbruksrevolution
1800-talet/Reseskildringar/Arndts resa

Försök enande
1250-1400/Kristider
1400-talet/Introduktion
1600-talet/Karl X Gustavs krig
1800-talet/Skandinavismen
1900-1940/1:a världskriget
1945-/Integration
1945-/Öresundsregionen

Öresund som flyktväg
1600-talet/Snapphanarna
1600-talet/Helsingör/Krigens pris
1940-45/Den stora flykten

Öresundsregionen som vetenskapligt centrum
1050-1250/Kyrkor och kloster/Läkekonsten
1400-talet/Karmeliterklostret/Ekonomi och verksamhet
1500-talet/Boktryckarkonst
1500-talet/Reformationen
1500-talet/Tycho Brahe
1700-talet/Skåne/Linnés resa
1800-talet/Skandinavismen/Litteraturen
1800-talet/Skandinavismen/Studenterna
1900-talet/Far och flyg
1945-/Öresundsregionen/En expansiv region

Motståndsrörelser
1050-1250/Kung och kyrka/biskop och krigare
1250-1400/Kristider
1400-talet/Handeln
1500-talet/Boktryckarkonst
1500-talet/Reformationen
1600-talet/Snapphanarna
1900-talet/1940-45/motstånd och terror

Bildkonsten som propaganda
1050-1250/Kyrkor och kloster/kalkmålningar
1250-1400/Kalkmålningar
1400-talet/Karmeliterklostret/Kalkmålningar
1500-talet/Kungar och konstnärer
1500-talet/Adeln
1600-talet/Hornkriget
1600-talet/Skånska kriget

Skriftens propagandabetydelse
1500-talet/Boktryckarkonst
1600-talet/Försvenskningen
1800-talet/Skandinavismen
1800-talet/Urbanisering/Malmö
1940-45/Motstånd och terror

Stormakternas roll i Öresundsregionen
1250-1400/Kristider
1400-talet/Handeln
1500-talet/Sjuårskriget
1600-talet/Kalmarkriget och Hornkriget
1600-talet/Skånska kriget
1700-talet/Stora nordiska kriget
1800-talet/Skandinavismen/de kungliga
1900-talet/1:a världskriget
1940-45/Introduktion
1945-/Öresundsregionen/EU och regionspolitik

Tillverkning och handel
700-1050/Handelsplatser
1250-1400/Handel och städer
1250-1400/Skånemarknaden
1400-talet/Handeln
1400-talet/Skråväsendet
1500-talet/Ekonomisk tillväxt
1600-talet/Christian IV:s tid
1700-talet/Industrialisering/Höganäs och Hellebaek
1700-talet/Helsingör
1800-talet/Urbanisering
1900-1940/Hagemann
1900-1940/Dunker
1945-/Öresundsregionen

Historisk kildekritik

*

Historisk kildekritik kan være en omfattende og kompleks affære. Hvis man skal arbejde med dette i dybden, bør man gå systematisk til værks.

Øresundstid har udarbejdet en kortfattet, skematisk opstilling af, hvilke grundlæggende punkter, man bør tænke over i sin kildekritiske analyse.

Bemærk, at det ikke altid er alle punkterne, der er relevante.


A. Kilden og dens opståen
Kildetype
Hvad er det for en kildetype, vi har med at gøre?
-Et dokument, en tale, et brev, et mødereferat, en (øjenvidne-) beretning, et billede, en genstand, et lydbånd etc.
-Er kilden officiel eller privat?
Kildeproducenten og modtageren
-Hvem er ophavsmanden?
-Hans/hendes iagttagerposition og kompetence? Hvem er modtageren?
Kildens opståelsessituation
-Hvor, hvornår og under hvilke indtryk er kilden blevet til?
-Hvad kan ophavsmanden have været påvirket af i affatningssituationen?

B. Den historiske situation
Overblik
For at få et overblik kan man fx inddele kilden i afsnit og derefter skrive et kort referat af hovedpunkterne.
Samtid og miljø
Se på kilden udfra dens samtid og miljø.
-Hvordan var tidsånden?
-Hvordan var den politiske og sociale situation etc.

C. Kildens tendens
Troværdighed og tendens
-Kan kilden kontrolleres v.h.a. andre kilder?
-Hvad er kildens hensigt?
-Hvem holder kildens ophavsmand med? Hvem er iflg. kilden helte og hvem er skurke?
-Hvad står der mellem linierne eller hvad signaleres i kilden.
-Hvor repræsentativ er kilden?

Samfundsfag

*

Der findes store og små opgaver. Den største vellykkede opgave som Sverige og Danmark lavede sammen i 1900-tallet var at forbinde Skåne og Danmark mellem Malmø og København. En århundrede gammel drøm.

Øresundsregionen - Arbejdsopgaver

*

Der findes rigtig mange fremstillinger af EU.s opbygning og udvikling, når det gælder Kommissionen, Ministerrådet, EU-parlamentet og udvidelserne siden starten med Romtraktaten tilbage i 1957. Mere upåagtet er udviklingen i EU.s regionalpolitik, selvom den får stigende betydning og voksende midler.


EU og regionalpolitik
1. Hvad var baggrunden for opprioriteringen af det europæiske samarbejde efter 2.verdenskrig?
2. Gør rede for, hvilke organer der blev oprettet og hvordan den europæiske regionalpolitik kom på dagsordenen.
3. Gør rede for omstændigheder omkring Øresundsrådets oprettelse i 1963. Hvad var hensigten og hvilken betydning har det haft?
4. Gør rede for den videre udvikling omkring regional selvbestemmelse i 1960erne og 70erne.
5. Hvordan forløber udviklingen af den nordiske regionalpolitik i 70ernes kriseår?
6. Hvad er indholdet i Europarådets konvention og charter fra henholdsvis 1980 og 1985.
7. Hvad er ERT og hvilken betydning får de europæiske lobbyisters aktivitet i starten af 1980rne?
8. Hvilken betydning har planerne om et indre marked i EU for regionalpolitikken udvikling?
9. Hvad er indholdet i EU-Komissionens nye vækstfilosofi(ESDP) og hvordan udmøntes det i praksis?
10. Hvilken betydning får regionalpolitikken i forbindelse med de politiske omvæltninger i Europa omkring 1989?
11. Gør rede for omstændighederne omkring oprettelsen af de såkaldte §10-programmer omkring 1990.
12. Beskriv processen omkring oprettelsen af støtteprogrammer for Øresundsregionen.
13. Forsøg at vurdere, hvilken betydning Interreg-programmerne indtil videre har haft for Øresundsregionen.
14. Hvilke barrierer for fortsat integration eksisterer fortsat og hvilke løsninger kan man tænke sig?

Øresundsregionen/Øresundsbron
1. Gør rede for indholdet i den såkaldte fingerplan fra 1947.
2. Hvad var indholdet i serviet-planen fra 1959 og hvordan blev den til?
3. Hvilke planer havde regeringerne for faste forbindelser i efterkrigstiden?
4. Hvilken betydning havde projekteringen af Ørestaden og en evt. lufthavn på Saltholm tilbage i 1960erne?
5. Gør rede for hvilke planer for Amager der blev til noget,og forklar hvorfor andre ikke blev gennemført.
6. Hvad var baggrunden for og hovedtanken i den første regionsplan i 1973?
7. Forsøg at forklare hvorfor planerne om en sforbindelse stilles i bero efter 1973.
8. Hvordan afspejler forholdene sig i Regionplan 1977?
9. Gør rede for ERT-initiativets rolle for genoplivningen af brodiskussionen.
10. Gør rede for oprettelsen af Scan-Link og hensigten hermed.
11. Hvilken betydning fik ScanLink for regeringsudvalgets arbejde?
12. Gør rede for indholdet i og konsekvenserne af det dansk-svenske udvalgsarbejde i 1987.
13. Gør rede for det politiske spil omkring Københavns udviklingsstrategi i 1989.
14. Gør rede for resultatet af de nye undersøgelser der foreligger i 1989 og vurder herunder argumenterne for en kombineret forbindelse.
15. Hvordan argumentere hovedstadsgruppen for etablering af en kombineret forbindelse i sammenhæng med hovedstadens udvikling.
16. Hvordan ønsker Würtzen-udvalget at finansiere udviklingen i hovedstaden?
17. Hvilken rolle spiller den offentlige debat for beslutningsprocessen?
18. Hvilke betingelser var der knyttet til beslutningen om den faste forbindelse og hvordan har det fungeret?

En region i vækst
1. Hvordan definerede beslutningstagerne til Øresundsbroens etablering begrebet: Integration?
2. Hvilke vækstmuligheder opstår der i infrastrukturen?
3. Gør rede for det internationale perspektiv.
4. Hvilke visioner var/er der for erhvervs- og forskningsudviklingen i regionen?
5. Hvor langt er integrationen nået siden broen blev indviet den 1.juli 2000?

©  Øresundstid 2009