Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
Themes
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Kolonihaver

*

Et specifikt kendetegn for dansk arkitektur er begejstringen for kolonihavehuset. Arbejderklassens forankring i triste lejekaserner kunne i sommermånederne erstattes af små kommunalt støttede jordlodder, hvor et særdeles minimalistisk kolonihavehus dannede rammen for mange børnerige familier.
Når familien vågnede om morgnen kunne de bevæge sig ud på et ca. 400 kvadratmeter stort jordareal, hvor de kunne fornøje sig med at trække selvsåede kartofler, gulerødder osv. op ad den lerede jord.

Den billige leje af jorden bevirkede, at der også var plads til særdeles kreative udfoldelser i forbindelse med, hvordan det lille kolonihavehus hus skulle indrettes. Denne anarkistiske byggestil er i absolut modsætning til funktionalismen. Og danskerne elsker det. Det mest berømte sted i Helsingør er Solbakken.

Kolonihaveparken ”Solbakken”
I Byrådet havde man i begyndelsen af 1930’erne længe overvejet, hvorledes man kunne tilgodese kravet fra de mange industriarbejdere om at få deres egen lille kolonihave med mulighed for at dyrke grøntsager til den daglige husholdning. Dette var en gammel tradition i Helsingør, men borgmesterens byggeiver havde flere steder inddraget eksisterende havekolonier.
I Byrådet blev der i 1935 derfor truffet beslutning om at erhverve nye arealer til dette. Valget faldt på et af de smukkeste landområder i Helsingør. Et 27 tdr. land stort område, der tilhørte landstedet, ”Sophienlyst”, på hjørnet af Gurrevej og Rønnebær Allé.
Arealet og udstykningen
Arealet i det smukt kuperede terræn, blev delt op i 210 grundstykker, og for et, på det nærmeste symbolsk beløb, kunne arbejderne nu leje en sådan grund og opføre et mindre kolonihavehus. Kommunen bad den senere højt berømmede landskabsarkitekt, i Gentofte, Gudmund N. Brandt om at komme med forslag til en gennemtænkt kolonihavepark, der samtidig skulle fungere som et offentligt tilgængeligt, rekreativt område. I lighed med naturparken ved Stubbedamsvej.
Især kommunens garanti for, at det var en permanent foranstaltning, gjorde, at Brandt mente kolonihaveejerne ville værne om stedet og respektere en række restriktioner med hensyn til hækkenes højde og en ensartet beplantning. Fx skulle der plantes mindst ét frugttræ i hver have.
Kolonihavehuset
Det blev den kendte arkitekt, Volmar Drosted (1890-1956), som fik opgaven med at komme med forslag til de små huses indretning og udseende. Også her ville man sikre sig et harmonisk helhedsindtryk. Drosted kom med flere typer, som beboerne kunne vælge imellem.
En nutidig slentretur igennem det smukke område viser dog, på eksemplarisk vis, hvorledes danskerne har det med byggerestriktioner, når det gælder nationalklenodiet, kolonihavehuset.
Tak til Kong Peder
At kolonihaveejerne godt vidste, hvem der stod bag initiativet til denne pragt-park er markeret ved at haveforeningen den 1.april 1944 rejste en mindesten i taknemmelighed over borgmesterens initiativ.
Solbakkens udstykning 1935
Solbakkens udstykning 1935
Solbakken 1950´ erne
Solbakken 1950´ erne
Solbakken havetegning (Udsnit)
Solbakken havetegning (Udsnit)
Solbakken 1965
Solbakken 1965
Solbakken 1966
Solbakken 1966

©  Øresundstid 2009