Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
Themes
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Begrænsede kontakter

*

Ved slutningen af 1600-tallet fremstod Sverige som den dominerende stormagt i Norden og Østersøen. Men Sverige var tillige omgivet af en række stater, der ønskede at tilbageerobre de tabte områder. Blandt disse indgik Danmark, Rusland og Sachsen (inkluderet Polen) en alliance mod Sverige.

Men Sverige var blevet en skrækindjagende modstander. Man havde bygget en ny krigshavn i Karlskrona og opført fæstninger langs Øresundskysten. Den svenske hær bestod nu af 65.000 mand, og til søs kunne man indsætte 38 linieskibe.

Karl Gustavkrigene 1657-60
1657 ramte katastrofen for alvor det danske rige. Danmark erklærede Sverige krig i håb om at kunne revanchere nederlaget fra 1640erne, men bliver i stedet rendt over ende i løbet af sommeren 1657 og den efterfølgende vinter, hvor Karl 10. Gustav sætter over isen til Sjælland og hastigt nærmer sig København.
Karl 10. Gustav
Karl 10. Gustav
Over isen til Fyn
Over isen til Fyn
Ivernæs
Ivernæs
Erik Dahlberg
Erik Dahlberg
Karl 10. Gustav ved Storebælt
Karl 10. Gustav ved Storebælt
StorKarl Gustav 10.s hær går over isen

Roskildefreden
Der sluttes en hurtig fred i Roskilde. Fredsforhandler på svensk side er den tidligere danske rigshofmester Corfitz Ulfeldt, som er gift med Christian 4.s datter Eleonora Christine.
Fredsbetingelserne er hårde: Danmark skal for altid afgive Skånelandene, selvom § 9 i freden sikrer kulturel selvbestemmelse i Skåne. Besættelsen afsluttes med et såkaldt fredstaffel på Frederiksborg Slot, hvorefter svenskekongen via Helsingør drager til Skåne, for at tage de erobrede områder i øjesyn.
Roskildefreden
Roskildefreden
Præstegården i Høje Taastrup
Præstegården i Høje Taastrup
Joachim Gersdorf
Joachim Gersdorf
Corfitz Ulfeldt
Corfitz Ulfeldt
Ankomsten til Frederiksborg Slot
Ankomsten til Frederiksborg Slot
Fredstaflet på Frederiksborg Slot
Fredstaflet på Frederiksborg Slot
Karl 10. Gustav i Helsingør
Karl 10. Gustav i Helsingør
Karl 10. Gustav modtages i Helsingborg
Karl 10. Gustav modtages i Helsingborg
Karl 10. Gustav ankommer til Landskrona
Karl 10. Gustav ankommer til Landskrona
Karl 10. Gustav ankommer til Malmø
Karl 10. Gustav ankommer til Malmø
Karl 10. Gustav uden for Christiansstad
Karl 10. Gustav uden for Christiansstad

Anden halvleg
Et halvt år senere fortryder Karl d.10 Gustav at han ikke med det samme indlemmede hele Danmark i Sverige. Han besætter atter Sjælland og indtager Helsingør og Kronborg, som falder efter tre ugers belejring. København belejres, men undsættes, efter et søslag i Øresund, af en hollandsk flåde, idet hollænderne nu er i alliance med Danmark, og i henhold til aftalen kommer den angrebne part til hjælp.
Begivenhederne kulminerer med stormen på København i februar måned 1659, hvor det svenske angreb blev slået tilbage.
Belejringen af Kronborg<br>
Belejringen af Kronborg
Belejringen af Kronborg
Belejringen af Kronborg
Søslaget
Søslaget
Søslaget i Øresund
Søslaget i Øresund
Slaget i Øresund
Slaget i Øresund
Slaget i Øresund<br>(Tegning)
Slaget i Øresund
(Tegning)
Stormen på København 1659
Stormen på København 1659
Stormen på København 1659
Stormen på København 1659
Dahlsbergs skitse fra angrebet
Dahlsbergs skitse fra angrebet
Øjebliksskitse
Øjebliksskitse
StorSøslaget i Øreund

Freden i København
Der sluttes atter fred i 1660, hvorved Bornholm vender tilbage til Danmark og Trondhjems Len til Norge. Ændringer vedrørende Skåne, Halland og Blekinges status var slet ikke på tale og det er tydeligt, at Danmarks allierede Holland og de øvrige europæiske stormagter ikke ønsker ændringer i forholdene omkring Øresund. Den storpolitiske manøvre går ud på at forhindre at en og samme magt fremover kommer til beherske begge sider af Øresund.
En senere iagttager, englænderen Robert Molesworth, bemærker i 1691 at Christian 4. i sin tid var begunstiget af hollændernes krig med Spanien og at kong Jacob d.1. af England favoriserede danskerne på grund af sit ægteskab med en dansk prinsesse. Molesworth bemærker at den danske suverænitet over Øresund ville svare til at Spanien havde påberåbt sig herredømme over Gibraltarstrædet og indsejlingen til hele Middelhavet. Øresundstolden eksisterer fortsat, men indtægterne er ifølge Molesworth faldet fra omkring 150.000 rigsdaler i 1645 til ca. 80.000 i 1690erne.
Axel Urup (1601-71)
Axel Urup (1601-71)
Fredstraktaten 1660
Fredstraktaten 1660

Linnés skånske rejse 1749
En præstesøn fra Småland, i fuld gang med en usædvanlig videnskabelig karriere i Uppsala, kom i 1749 til Skåne. Denne Carl Linnaeus (adled til von Linné) var taget til Skåne på en nationaløkonomisk opgave, udsendt af den svenske rigsdag. Målet var at kortlægge landsdelens ressourcer og foreslå forandringer. Linné var empiriker og foretog, ligesom Tycho Brahe, omhyggelige iagttagelser, men han var også en systematiker, som ønskede at indordne virkeligheden i et velordnet system. Han var en videnskabsmand i oplysningstidens ånd.

Skåne – en isoleret region
Linné skulle beskrive Skånes naturlige ressourcer og anbefale foranstaltninger, som kunne styrke landsdelens økonomi. Naturligvis kunne Linné ikke give slip på botanikken, så han undersøgte og beskrev bestanden af planter på forskellige lokaliteter, men han interesserede sig også for en lang række andre ting i det skånske landskab.
Skåne var stadigvæk præget af den ødelæggelse og død, som krig og pest havde forårsaget. Landsdelen lå langt fra rigets centrum og var desuden afskåret fra Danmark. Det var en isoleret region, med alt for lidt kontakt med omverden til at kunne vokse og udvikles. Linné syntes også, at den skånske bonde alt for stædigt holdt fast ved gamle vaner og var bange for forandringer. De konservative bønder havde brug for bedre viden og moderne landbrugsmetoder.
Linné - en verdensberømt botaniker
Linné - en verdensberømt botaniker
Linnés fødehjem i Råshult
Linnés fødehjem i Råshult
Linnés rejserute
Linnés rejserute

Skånes frugtbarhed
Alligevel havde Linné meget godt at sige om Skåne, som han så som Sveriges, måske Europas bedste dyrkningsområde. Om klimaet i Malmø skrev Linné: ”dette er ikke spor dårligere end i Holland. Alle de farveurter og apotekerurter som plantes og sælges fra Holland, kunne lige så godt vokse her…” Også i Skanør fremhævede han klimaets fordele:
”Jeg kender ikke noget land, som mere ligner Zeeland i Holland til klima og jordbund og kan intet andet se end, at hvad der vokser på Zeeland, kunne også plantes her; derfor burde her anlægges plantager af farvestoffsplanter og sådanne andre økonomiske urter.”
Linné understregede altså, at Skånes milde klima burde udnyttes bedre gennem at indføre nye, økonomisk gavnlige planter, så at man derved kunne undgå at importere disse planter fra eksempelvis Holland. Tilmed kunne han sammenligne silden med den hollandske. ”Silden der fanges ved Kullen er næppe den hollandske sild underlegen, hvad gælder størrelse og fedme.” Linné sammenlignede tit med hollandske forhold. Han havde opholdt sig i Holland i flere år i løbet af 1730-tallet, og der aflagt doktorseksamen i medicin samt publiceret en række videnskabelige skrifter.

Fugt og flyvesand
Linné trivedes ikke med Skånes fugtige efterår og manglen på brænde, noget han åbenbart ikke var vant til fra Småland og Uppsala.
”Her i Skåne bemærker man, at husenes lervægge spreder en muggen, klam og ubehagelig duft, især for den som er uvant, og denne damp bliver kraftigere ved regnvejr. I dette slettelandskab erfarer man den fordel vi har længere nordpå med dejlige ildsteder, hvor vi tørrer vores legemer i køligt og fugtigt vejr.” Ved et besøg i Herrestad konstaterede Linné: ”Her på stedet er bøndernes huse, og ofte også herremændenes, for det meste fugtige og opfyldte med en sjælden kvalme.”
Der fandtes også andre problemer med det åbne slettelandskab: ”Kämpinge by lå i Skånelandets sydvestlige hjørne og var meget plaget af flyvesand, som blæste ind i byen som store snedriver og ødelagde bøndernes marker.”
Problemet fandtes mange steder, og Linné så åbenbart meget alvorligt på det. Han påtalte betydningen af beplantning for at dæmpe flyvesandet:
” Hollænderne har iværksat dette på sine sanddyner. De bruger til dette formål den græsart de kalder helm. Omkring Ängelholm er mange og vidtløftige plantager blevet anlagt og disse har for en stor del haft en lykkelig effekt.”
Bindingsværkshus
Bindingsværkshus
Skånsk hus
Skånsk hus

Pilelandet
Muldjordsflugt og udtørring udgjorde andre problemer på Skånesletten, især på højt beliggende agre. Løsningen på dette var, ifølge Linné, at øge beplantningen af pile -og andre træer. Dette ville dæmpe erosionen, holde på fugten og i tillæg give brænde til opvarmning af fugtige boliger:
”Det vigtigste for Skånesletten er, at alle diger bliver beplantet med pile og andre løvtræer langs med jordvoldens indre sider. Disse får derved en anselig styrke, og hvert tredje år kan grene afhugges og flettes til små hegn, som opstilles på voldene. Når disse så har gjort tjeneste i to år og forfalder, kan de bruges til brænde det tredje år, når vangen skal udlægges. Ved siden af dette skulle sådanne træer anseligt pryde landskabet og skygge for vinden som udtørrer jorden og i et usynligt støv bortfører den fineste muld og derved dagligt udarmer jorden.” ”Pilebeplantning er en nødvendighed for Skåneland, foruden hvilken landet næppe vil kunne få sit fremtidige udkomme.”

Skånes folkelige traditioner
Foruden alle sine optegnelser om, hvordan det skånske landbrug og næringsliv skulle forbedres var Linné også interesseret i Skånes folkelige traditioner. Han beskriver for eksempel fejringen af midsommeraften på Skanørs torv i 1749:
”De unge karle og tjenestepiger var samlet på torvet. Drengene havde sørget for stænger og pigerne for blomster. Stængerne blev lænket sammen til en høj mast med tværspyd og indenfor nogle minutter var hele stangen dækket af blomster og kranse, som hængte for enden af spydene. Den færdige majstang, som var den skønneste og prægtigste, rejstes med skrig og råben og ungdommen dansede rundt om den gennem hele natten, på trods af at det regnede.”
I Linnés beskrivelse af midsommer i Skanør og Falsterbo fremgår det, at kontakten med Danmark ikke var helt afbrudt. I sin beskrivelse af midsommerdagens offergang i Falsterbo kirke noterer han: ”Folk kom fra fjerne steder, og tidligere kom der mange fra Danmark.”
Midsommerstang
Midsommerstang

Linné - også en petitessernes mand
Intet var for ringe og ligegyldigt for Linné. Han skriver fra sit ophold i Malmø:
”Blyanter fra England af en usædvanlig type sås hos borgmester Borg. De kunne ikke spidses med kniv, kun med hjælp af varme eller lys kunne man presse dem sammen med fingrene, og de duftede af lak. Dette betød at de var lavet af blyerts (grafit) med meget lidt harpiks. Det ville være gavnligt for os, som er så velforsynet med blyglans (blymalm), men endnu så lidt af fin blyerts som kan saves til blyanter.”
Linné tænkte mange tanker om Skånes udvikling i både stort og småt.

©  Øresundstid 2009