Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Turisme
Undervisning
Søgning
Themes
Skip Navigation Links
HistorieExpand Historie
Skip Navigation Links
TemaerExpand Temaer
TurismeExpand Turisme
UndervisningExpand Undervisning

Skip Navigation Links
BilledkategoriExpand Billedkategori
Skip Navigation Links
TidslinieExpand Tidslinie

Flyvemaskiner

*

Hvis 1800 var dampskibet og jernbanens århundrede, så blev flyvemaskinen ikonet på første del af 1900-tallet. I Øresundsregionen startede det allerede 1906 med Ellehammers berømte flyvetur, i 1910 blev Øresund krydset i flyvemaskine og udviklingen af flytyper og lufthavne tog fart på begge sider af sundet.
Hvis 1800 var dampskibet og jernbanens århundrede, så blev flyvemaskinen ikonet på første del af 1900-tallet. Øresundsregionen blev et pionerområde for flyvemaskinen.

Fra damp til fly
Dampskibe og jernbaner havde revolutioneret samfærdslen i 1800-tallet, og i Øresundsregionen blev de nye transportsystemer af meget stor betydning. Nordbanen/Kystbanen på Sjælland, og Hovedbanen/Vestkystbanen i Skåne knyttedes sammen af togfærgeforbindelsen mellem Helsingborg og Helsingør.
Endnu en opfindelse var med til at revolutionere 1900-tallets samfærdsel. Forbrændingsmotoren muliggjorde ikke bare bilismen, men også et nyt kollektivt transportmiddel – luftfarten. Den, i forhold til dampmaskinen, lette eksplosionsmotor kunne bruges i luftfartøjer. Men vejen til den kollektive luftfart blev kringlet og eventyrlig.

Ellehammer
Amerikaneren Wilbur Wright blev den første der for alvor lettede fra jordens overflade i december 1903, men allerede tre år senere, den 12. september 1906, fløj danskeren Ellehammer ca.42 meter i 30 centimeters højde.
Flyhistorikere diskuterer endnu om, hvorvidt det kan kaldes en flyvetur, men i luften kom han dog.
Ellehammers flyvemaskine
Ellehammers flyvemaskine
Ellehammer letter
Ellehammer letter

Øresund i centrum
I Europa blev Frankrig centrum for den unge luftfart og entusiaster fra alle vegne kom for at lære. Måske blev man ikke bare lokket af eventyret, vovestykket eller nyhedens glæde, men også af den enorme opmærksomhed som blev piloterne forundt. Flyveopvisninger samlede store folkeskarer, piloterne sås som helte og blev dyrket som idoler. I Stockholm blev ”flyvebaronen” Carl Cederström konstant hyldet, men det var i Skåne og Danmark, at flyet først fik fodfæste.
Allerede i 1909 forsøgte danskeren Folmer Hansen at flyve fra Sofiero nord for Helsingborg i Skåne til Marienlyst udenfor Helsingør, men turen blev opgivet. I 1910 opsattes et pris på 5 000 kroner til den der først kunne flyve over Øresund. Carl Cederström lastede sin flyvemaskine på en godsvogn til København for at erobre denne pris. Men en dansk flyver, Svendsen, nåede at blive den første, da han fløj fra København til Malmö, hvor han landede på Limhamnsfältet den 17. juli 1910. Carl Cederström fløj første gang over sundet den 24. august, 1910.
Sandfangeren i Stockholm
Sandfangeren i Stockholm

Første svenske flyvemaskine
I april 1910 blev det første svenskbyggede fly præsenteret på Stadshotellet i Landskrona. Det var, med et Beriotplan som forlæg, bygget af de to ingeniører og flyveentusiaster Oscar Ask og Hjalmar Nyrop.
Flyet var dog behæftet med den nok så alvorlige fejl, at det ikke kunne holde sig i luften ret længe. Hertil kom, at det hoppede og dansede i den korte tid, det mirakluløst løftede sig fra jorden. Prøveflyvningerne, der kunne beses på Sveriges første lufthavns marker, Ljungbyhed, faldt ikke så heldigt ud, og i folkemunde kaldte man nu flyet for ”græshoppen”.
I efteråret 1910 arrangerede Svenska Aeronauitiske Sällskabet (SAS) en stor flymesse på Ladugårdsgärdet i Stockholm. Det blev et tilløbsstykke, hvor de begejstrede tilskuere kunne få et eftertragtet glimt af deres fly-idoler. Først og fremmest Carl Cederström, der i overlegen stil vandt de fleste af ugens konkurrencer. Bl.a. over sin ”gamle” danske konkurrent Robert Svendsen.
Under fly-messen i Stockholm fik Ask og Nyrop en ny mulighed for at demonstrere deres evner som flykonstruktørere. Her med større held end i Landskrona. Bl.a. ved at udskifte den to-cylindrede boxermotor med en trecylindret maskine. På svensk kaldet en ”solfjäderstyp”. Kort tid før messen havde Nyrop selv fløjet maskinen, hvor han havde holdt maskinen og sig selv i luften i hele fem minutter!
Første svenske fly
Første svenske fly
Første svenske fly
Første svenske fly

Dansk-skånsk samarbejde
Præsentationen af den første,nogenlunde fungerende svenske flyvemaskine var et godt eksempel på skånsk-dansk samarbejde.
Maskinen var nemlig konstrueret af skåningen Oscar Ask og danskætlingen Hjalmar Nyrop, og maskinens pilot i Stockholm var danskeren Knud Thorup.
Efter et havari opgav Nyrop arbejdet med flyvemaskiner, men Oscar Ask videreudviklede sin virksomhed i Landskrona og byggede flere maskiner, indtil han slog sig sammen med Enoch Thulin, som blev den store giganten indenfor tidlig skandinavisk flyveindustri.

Pioneren Thulin
Skåningen Thulin begyndte allerede i 1908 at studere flyveteknik og flyvekunst i Frankrig og i 1912 forsvarede han i Lund i 1912 doktorafhandlingen ”Om luftmodstanden på flade overflader”. Den 24. september 1913 blev han den første til at flyve frem og tilbage over Østersøen, da han fløj strækningen Landskrona-Stralsund-Trelleborg. I 1914 fløj han strækningen Paris-Landskrona.
Thulin nåede at afvikle hundredvis af spektakulære flyveopvisninger, og han anlagde Skandinaviens første rigtige flyindustri i Landskrona, AB Enoch Thulins aeroplanfabrik, en videreudvikling af den virksomhed han tidligere drev sammen med Oscar Ask.
Enoch Thulin
Enoch Thulin
Thulin fly
Thulin fly

Flyindustri i Landskrona
Under første verdenskrig voksede Thulins flyvemaskinefabrik, og inden længe var 1000 personer beskæftigede. Man byggede 99 flyvemaskiner, tæt på 600 flyvemotorer og såmænd også ca. 300 biler. Thulin var meget populær blandt sine ansatte. Han var selv både forsker, konstruktør, producent og flyver. Flyvemaskinerne byggedes så lette som muligt. De bestod af lette trækonstruktioner beklædt med kraftig sejldug, og landingshjulene mindede mest om cykelhjul.

Flyverskole på Ljungbyhed
Thulin startede i 1915 en flyverskole i Ljungbyhed, som hurtigt blev et centrum for pilotuddannelse. I skolen brugte Thulin flyvemaskiner fra sin Landskronafabrik. I begyndelsen af 20erne havde man uddannet mere end 100 piloter. Blandt dem var Sveriges første kvindelige pilot, Elsa Andersson. Hun var datter til en landmand i Strövelstorp mellem Helsingborg og Ängelholm, og en mærkelig kvinde for sin tid. Hun var desuden faldskærmsudspringer. Efter nogle vellykkede opvisningsudspring i Kristianstad og Helsingborg styrtede hun til jorden ved Askersund og døde.
Thulins flyveskole
Thulins flyveskole
Elsa Andersson
Elsa Andersson

Thulin omkommer
Thulin døde i 1919 under en flyvetur ved Landskrona. Efter hans død blev fabrikken i Landskrona tvunget at lukke. Det var blevet alt for svært at konkurrere med de mange producenter som fandtes rundt om i verden. Desuden mindskedes efterspørgslen efter verdenskrigen og de efterfølgende nedrustningsbestræbelser. Luftfartsindustrien i hele Europa gik kraftigt tilbage og der fandtes endnu ingen civil flytrafik som havde brug for flyvemaskiner. Flyverskolen i Ljungbyhed lukkede også, men genåbnede i 1926, som flyvevåbnets egen flyverskole.

Post- og passagertrafik
I 20erne udvikledes flytrafikken til også at omfatte transport af post og passagerer. I Danmark var Det Danske Luftfartselskab (DDL) tidligt i gang med regulær flytrafik. Et antal flyselskaber i Europa, blandt dem det danske DDL og det svenske SLA (Svensk Lufttrafik AB), grundlagde i 1919 samarbejdsorganisationen IATA (International Air Traffic Association). DDL og det tyske Deutsche Luftrederei (DL) indledte allerede i 1920 et samarbejde på linien København – Malmö – Warnemünde – Berlin. Man brugte tyske passagerfly og blandt piloterne på strækningen kunne man finde Hermann Gøring, som på denne måde kom i kontakt med Skandinavien.

Lufthavne og trafikfly - Bulltofta og Kastrup
Lufthavnene lå enten i søen (aeroport) eller på land (aerodrom). Aerodromerne var store græsfelter. Enoch Thulin gennemførte allerede i 1914 en kampagne for at få myndigheder og private at anlægge flyvepladser. I Skåne åbnedes Bulltofta lufthavn i 1924 og var dermed Sveriges første lufthavn for regulær trafik. Den var længe Sveriges vigtigste internationale lufthavn, indtil Bromma ved Stockholm åbnedes for trafik i 1936. I 30erne anlagdes baner med belægning af beton, hvilket muliggjorde trafik med større flyvemaskiner.
Ved hjælp af flytrafikken knyttedes Øresundsregionen tidligt sammen med andre regioner i Europa. Kastrup lufthavn indviedes i 1925 og blev hurtigt Skandinaviens centrum for international flytrafik. En flyforbindelse i pendulfart mellem Bulltofta og Kastrup gav skåningerne mulighed for at nå hele verden via Kastrup.
Efter åbningen af Sturup lufthavn i begyndelsen af 1970erne blev pendulfarten sløjfet og erstattet af flyvebådene imellem Malmö og Kastrup. Det tog også ende med Øresundsbroens åbning, som gjorde Kastrup til en fælles dansk-svensk lufthavn, helt på linie med det dansk-svenske samarbejde som prægede luftfartens barndom i Øresundsregionen.
Bulltofta flyveplads i Malmø
Bulltofta flyveplads i Malmø
Kastrup Lufthavn
Kastrup Lufthavn

Faste forbindelser
Med faste flyforbindelser over Øresund fik regionen et supplement til den regelmæssige færgetrafik, der udviklede sig i løbet af 1800-tallet. Allerede i 1880erne havde man tillige udviklet de første projektskitser til en fast forbindelse over Øresund, i første omgang et udkast til en jernbanetunnel ved Helsingør-Helsingborg. Omkring århundredeskiftet kommer en tilsvarende plan om forbindelse imellem København og Malmø.
Bevæggrundene for en fast forbindelse handlede nok så meget om mulighederne for gennemgående forbindelser til kontinentet og forestillinger om bedre tilslutninger til de øvrige dele af Østersøregionen og det globale marked. I 1914 indgav den svenske ingeniør Albrecht Qvistgaard sammen med danskeren Heinrich Ohrt koncessionsansøgninger til den danske og svenske regering, men verdenskrigen kom på tværs af planerne om en fast forbindelse.

Broplaner i 1930erne
I 1930erne kom der atter gang i planerne om brobygning. I Danmark fuldførtes flere store broprojekter, bl.a. for at afhjælpe arbejdsløsheden, som offentlige arbejder. Lillebæltsbroen imellem Fyn og Jylland stod færdig i 1935 og Storestrømsbroen med fast forbindelse sydover igangsattes også. I Sverige var man tilsyneladende bange for at blive agterudsejlet og i argumentationen for oprettelse af en fast forbindelse spillede forbindelsen til kontinentet og det øvrige Europa også denne gang en central rolle.
Konkrete forslag kom i første omgang med et eksamensprojekt fra Tekniska Högskolan i Stockholm, som offentliggjordes i Teknisk Tidsskrift 1935. Der var her tale om en kombineret vej- og jernbanebro imellem Helsingør og Helsingborg. I 1936 kom så det første konkrete forslag om en fast forbindelse imellem Malmø og København. Tre svenske og tre danske firmaer stod bag forslaget, men også denne gang kom en verdenskrig på tværs.
Skitse til jernbanebro
Skitse til jernbanebro
Skitse til Øresundsbro
Skitse til Øresundsbro

©  Øresundstid 2009