| Det landskab som engang for tusinde år siden var vikingernes så ikke ud, som det landskab, vi ser i dag. Bondebebyggelserne lå spredt ud i landskabet og først omkring år 1000, blev de organiseret i landsbyer, som vi kender det fra middelalderen.
Hjulploven begynder at vinde indpas i slutningen af vikingetiden, hvilket får betydning for den måde markerne blev udformet.
Skoven stod tæt selv i områder, der i dag er åbne landskaber. Vådområder og indsøer var der langt flere af end i dag. Med et sådant dyrkningslandskab har der udover agerbrug også eksisteret et betydeligt husdyrshold.
Befolkningen har, givet vis, været spredt ud over hele landskabet. Dog med en beydelig befolkningskoncentration ved kysterne. | |