Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Undervisning
Turisme
Arkiv
Søgning
Kullen- Arild og Mølle
1800-tallet
Skip Navigation Links.
Kullen-Arild og Mølle
Det smukke og dramatiske landskab på det langstrakte Kullaberg i Skåne , blev, allerede i 1800 tallet, et yndet udflugtsmål for sommergæster fra begge sider af Sundet.
Kunstmalerne var de første, der følte sig tiltrukket af den romantiske natur, men hurtigt fulgte litteraterne efter, og senere blev området et yndet sommerlandsted for den lidt mere velhavende del af befolkningen. De gamle fiskerlejer, Arild og Mølle, i udkanten af det vestlige og østlige område, blev, med deres pitoreske småhuse og nærhed til vandet attraktive udflugtsmål.

Kullen
Kullaberg er ikke mere end 187 meter højt, men det faktum at det rejser sig direkte op fra havet bevirker at terrænformationen er opsigtsvækkende. Selve bjerget er 16 km langt og de fleste steder ca. 2 km bredt. Yderst mod havet afsluttes bjerget med en brat skrænt.
Kullens stejle skrænter mod det farlige hav på begge sider og de mange grotter har, fra Arilds(!) tid, naturligvis skabt grobund for for utallige folkesagn og myter.

Kullaberget

Silvergrotten udefra

Silvergrottens udsigt

Silvergrotten

Palnatokes skiløb og Kullenmanden
Under romantikken vågnede interessen for de gamle nordiske folkesagn. En del af dem var knyttet til Kullaberg. Allerede i 1809 skrev Adam Oehlenschläger således tragedien ”Palnatoke” og bragte hermed atter liv til Saxos fortælling om den gamle danske sagnfigur. Palnatoke skulle, for att bevise sin formåen i skisport over for Harald Blåtand, have foretaget et styrtløb ned ad Kullens skrænter. (En bedrift som mange danskere, i lidt mindre målestok, den dag i dag, forsøger at efterligne ved halsbrækkende bjergklatringer)

Bernhard Severin Ingemann berettede i sin bog ”Valdemar Sejr” om "Kullamannen", som spåede om Valdemar Sejrs sønners fremtid.
Kullenmanden var en blandning af et slags naturvæsen og en autentisk historisk person på Kullen. Ifølge traditionen skulle det være en ridder ved navn Thord Knutsson Bonde.

Palnatokes skrænt
Kilder og fremstillinger
Ur Saxo Grammaticus
Arild Huitfeldt (Dansk historieskrivare 1546-1609)
Ur B.S. Ingemann (Valdemar Sejr)

Kullabergets romantiske navne
Den national- og naturromantiske interesse fremgår tydeligt i de navne, som man i 1800-tallets sidste halvdel gav klippeformationer og grotter på Kullaberg. F.ex. Kullamannens grav, Valdemarsgrotten og Palnatokes skrænt for slet ikke at tale om de smukt klingende navne: Kaprifoliegrottan, Paradiset, Josefinelust, og Silvergrotten. Josefinelust er opkaldt efter Oskar I:s hustru Josefin, som besøgte stedet.

Josefinelust

Josefinelustgrotten

Kullens gamle fyr
Den yderste del af Kullaberg afgrænser Øresund fra Kattegat, men også land fra hav på en meget markant måde. I århundreder har det dramatiske landskab fascineret mennesker og gjort det til et yndet udflugtsmål. Men forbjerget, der rager ud i havet, har også altid været til stor fare for de søfarende. Derfor indså man også tidligt nødvendigheden af at advare søens folk med et fyr. I 1561 anlagdes således en fyrplads på ordre fra Frederik II. Det blev afgørende forbedret to år senere med et muret tårn.
Den ansvarlige fyrmester fra 1577 blev Tycho Brahe, der senere faldt i unåde hos Christian 4. på grund af beskyldninger om at have misrøgtet opgaven.
Det tidligste billede af Kullens fyr, som vi kender, er tegnet af hollænderen, Simon Frisius i 1615, da han sejlede mellem Holland og Rusland. I århundrederne efter er fyrtårnet bygget om utallige gange.

Kullens fyr

Kullens nuværende fyr – en 1800-tals idé.
Kullens nuværende fyrtårn er kun 15 meter højt, men som en lysende krone på toppen af den majestætiske klippe, er det alligevel et storslået syn. Helt konkret befinder lyskilden sig 78,5 meter over havet og er hermed et af Sveriges højest beliggende.
I 1898 accepterede myndighederne tegningerne til det nuværende fyrtårn. Arkitekten var Magnus Dahlander fra Dalarne. Byggeriet blev påbegyndt i 1899, og det nye fyr kunne indvies i år 1900. Her leveredes tillige det linseapparat, der, endnu i vore dage, roterer i landterningen på fyret.
Linserne som forstærkede lyskilden var resultatet af den forskning, der blev udført af den franske fysiker og ingeniør August Frensel (1788-1827). Han havde studeret, hvordan lyset brydes gennem forskellige linser og konstaterede her, at hvis man placerer lyskilden i fokus på et brændeglas, så brydes strålerne, så de udgår parallelt fra linsen. Denne opdagelse fandt sted allerede i 1822. Demed kunne der nu konstrueres linser, som forstærkede lyset langt mere effektivt end de gamle parabolformede spejle.
Den første Frensellinse blev i 1823 sat i det berømte franske fyr Cordouan ved Frankrigs vestkyst. Men vi skulle dog først helt frem til sekelskiftet, før pariserfirmaet Barbier & Barnard kunne levere den nye konstruktion til Kullens fyr.
Hele linseapparatet med sine tre store linser var da Sveriges største. Det blev drevet rundt ved hjælp af et urværk og et lod, som blev anvendt frem til 1937.
Selve lyskilden blev elektrificeret i 1907 med en 1000 wats pære, der gennem linserne gav og fortsat giver Skandinaviens stærkeste lysblink hvert 5-te sekund fra denne roterende treenighed.

Kullens fyr

Kullens fyr - en udsigtsplads

Linserne

Lyskilden

Fyrets gamle lod

Arild, tidlig kunstnerkoloni
På Kullabergs østside finder vi det gamle fiskerleje Arild med udsigt over Skälderviken, Bjärehalvön og Kattegat. Det behagelige klima, den romantiske og idylliske atmosfære med det lidt bortgemte fiskerleje og lyset fra havet bidrog og bidrager stadig til stedets attraktionskraft.
Allerede i 1830,erne blev en række skandinaviske kunstmalere fascineret af Arilds landskabelige skønhed og de skabte efterhånden et frugtbart kunstnermiljø, hvor bl.a. de to fremtrædende landskabsmalere, danskeren Frederik Christian Kiaerskou og nordmanden Adolf Tidemand havde deres staffelier stillet op.

Arild - en idyl

Arilds Havn

Arild-fiskere

Arilds Havn 2006

Mor Cilla
I midten af 1800-tallet fik Arild et populært samlingspunkt for byens fiskere og de tilrejsende kunstnere og sommergæster. Det var den handlekraftige og bramfrie, Cecilia Andersson, som omdannede sit store hjem til et gæstgiveri, som hun kaldte, Mor Cilla.
Huset findes endnu i en fuldstændig forandret ombygning, men blev dengang et centrum for kunstnerisk virksomhed og selskabelighed. En slags forløber til det nok så berømte Brøndums hotel i Skagen.Blandt kunstnerne var også Natanael Beskow. som i september 1891 portræterede Mor Cilla på en af dørene på hotellet. Portrættet kan ses endnu. Traditionen, hvor kunstnerne betalte værten med billeder var Mor Cilla fuldstændig fremmed. Der skulle penge på bordet. Historien melder ikke noget om, hvorvidt, der blev gjort en undtagelse i Beskows tilfælde!
Mor Cillas status som fiskerlejets ukronede dronning i 1890,erne blev endeligt slået fast da Kong Oscar II besøgte Arild i 1894. Frokosten blev indtaget hos Mor Cilla. For bordenden tronede kongen og borddamen-ja, det var Mor Cilla!

Mor Cilla

Hotel Mor Cilla

Oskar II:s besøg

Kongebrev

Danske kunstnere i Arild
Peter Severin Kröyer,der blev en af de kendteste Skagensmalere, opholdt sig allerede i 1872 i Arild og genbesøgte stedet i både 1881 og 1885. En hel del af hans værker herfra kan nu beses på Skagens Museum.
De naturalistiske tegninger af det fattige fiskerlejes befolkning viser tendensen til at fjerne sig fra forrige periodes romantiske skildringer.
En anden flittig sommergæst blandt kunstnerne var Viggo Pedersen, som også oprettede og ledede en kunstnerskole. Antallet af danske Arildskunstnere er anseeligt, men man kan bl.a nævne August Jerndorff och Bernhard Middelboe.
Når man ser, hvordan mange af de danske kunstnere samledes i Arild, Hornbæk og Skagen er det tydeligt, at det er de små fiskerlejer, der ofte skabte inspirationen.

P.S.Krøyer

Mor Cilla

Pige fra Arildsleje 1872

Arild-skomager 1872

Svenske kunstnere i Arild
De svenske kunstnere kom også til Arild og Mor Cilla, men i reglen kom de senere end de danske. Carl Fredrik Hill besøgte Arild i 1870, 72 og 73, men de fleste svenskere kom dog først et stykke ind i 1880-talet. Richard Bergh, senere chef for Sveriges Nationalmuseum, kom til Arild første gang i 1884, Gustaf Cederström kom på sit første sommerbesøg her i 1887. Fritz von Dardel var i Arild 1891, hvor han bl. a. tegnde en tegning fra Mor Cillas 65-årsdag. Den måske flitigste kunstnersommergæst var Gustaf Rydberg, som boede i Arild hver sommer fra 1889 till 1909.
Mange kvindelige kunstnere var produktive i Arild. Elisabeth Keyser boede her flere somre i 1890erne og etablerede endda en malerskole. Emilia Lönblad boede i Arild 1891 og 1892. Sophie Stiernstedt blev sommerarildsbo 1901. Et lokalt talent var Gisela Trapp, som i sine unge år(midten af 1890-tallet)kom till Arild og malede. Hun var gift med Oscar Trapp, en af Helsingborgs konsuler, og blev efterhånden meget betydningsfuld for egnen. Hun var dybt religiøs og fik bl.a. opført et katolskt kapel i sin have i den vestlige del af Arild. Det stod klart 1921 og anvendes endnu af den katolske kirke.
Uden at nævne alle svenske og udenlandske kunstnere, som kom til Arild, så kan man se at som tidligt centrum for friluftsmaleri, var Arild nærmest at sammenligne med Skagen.

Mor Cillas 65-årsdag

Vikingestil Arild

Bo Folkvi
Kilder og fremstillinger
Ur Gustaf Cederströms ”Minnen”, (1913)

Mølle - badestedet
Det blev Mølle, som efterhånden blev den virkelige turistmagnet. Alle talte om det "skamlösa Mölle", hvor mænd og kvinder gik i vandet sammen! At Mølle var et af de første steder i Europa, med en så frimodig adfærd, vakte dog ikke ubetinget glæde hos en del af Mølleboerne. Når de var udenbys svarede de ofte på spørgsmålet om, hvor de kom fra, at de kom fra Arild, hvor en sådan frivol optræden var ukendt.
Oskar II:s besøg 1894 i Arild og Mølle og Kejser Wilhelms landstigning 1907 blev højdepunktet som bevis på områdets attraktionskraft. Oscar ridsede under besøget sit navn ind i en af grotterne på Kullen, der senere, naturligvis, fik navnet: ”Oscarsgrottan”.

Mölle by the Sea

Fællesbadning

Badenymfe

Ransvik

Berlin - Mølle
I 1900-talets første årtier skete der en voldsom vækst i Mølles turisterhverv. En ny togforbindelse mellem Mølle og Höganäs, der åbnedes i 1909, var en væsentlig faktor for områdets forvandling til Sydsveriges første og største turistområde. Mølles internationale status blev understreget med en direkte togforbindelse mellem Berlin og Mølle.

Turister i Mölle

Vikingestil Mølle

Det hvide Mølle
Mølles tiltrækningskraft, gav efterhånden, især efter sekelskiftet, anledning til opførelsen af en hel del hoteller. F.ex.. Hotell Kullaberg, Hotell Elfverson, Turisthotellet og Grand Hotel. Men allerede før hotellernes blomstringstid havde en hel del huse deres egne lokale karateristika.De typiska Möllehuse havde en høj sokkeletage med bryghus og oven på denne lå så selve lejligheden. Husene var som regel hvidmalede, og den farve er fortsat karakteristisk for Mølles huse.

Mölle - den hvide by

Mølle 2003

Populært turismemål

Turisthotellet Mölle

Hotel Kullaberg
Kilder og fremstillinger
Ur Nordisk familjebok 1913, uppslagsord ”Mölle”

Kullabygden - kulturel smeltedigel
Det var ikke blot romantikkens fortalere og kunstmalere, som fandt et åndehul i Kullenområdets både dramatiske og romantiske natur. Man kunne også møde kulturpersonligheder med helt andre opfattelser af tilværelsens sammenhæng.
Georg Brandes opholdt sig f.ex. i Mølle i 1890. August Strindberg beskrev et besøg i Mölle og på Kullen i sine "Legender". Det var dog mest hans egen sjæl og dens kvaler, han her beskrev, mens Selma Lagerlöf ti år senere hæftede sig mere ved Kullens besjælede natur i sin: "Niels Holgerssons underbara resa genom Sverige". Selma Lagerlöf boede i Mölle sommeren 1906 sammen med Sophie Elkan.
Hjalmar Söderberg traf danskeren Emelie Voss under sit ophold i Mölle 1907 og fik nyt mod på livet efter sit havarerede ægteskab.
Længere inde i 1900-talet kom bl. a. Vilhelm Ekelund, Ivar Lo Johansson, Anders Österling og Ola Hansson på kortere eller længere besøg i Kullabygden.

Ablahamn

Hotel Kullaberg

Turisthotellet Mölle
Kilder og fremstillinger
Ur August Strindbergs Legender (1898)
Ur Selma Lagerlöf, Nils Holgerssons underbara resa genom Sverige (1906)
Hjalmar Söderbergs första skriftliga hälsning till Emelie Voss (Han försökte skriva på danska!)



©  Øresundstid 2009