Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Undervisning
Turisme
Arkiv
Søgning
Arkitektur
Temaer
Skip Navigation Links.

Arkitektur handler om bygningskunst. Historiens forskellige stilarter er altså en del af kunsthistorien. Det er derfor, at kunsthistoriens epoke/genrebegreber ofte anvendes indenfor arkitekturen. Oversigten er et forsøg på at vise nogle karakteristiske træk i bygningsstilen fra de forskellige epoker.
I venstremenuen kan man finde uddybende forklaringer med eksempler fra Øresundsregionens kulturelle arv.

Dysser og Jættestuer
Dysserne og jættestuerne kan nok betegnes som den ældste arkitektur, vi har i Øresundsregionen. Stendysserne er de ældste og er opført ca.3000 år f.Kr. Det vil sige nogle hundrede år før de ægyptiske pyramider.
Stendysserne er bygget af store stenblokke og var oprindelig alle dækket af en rund eller lang jordhøj. En yngre gravform er Jættestuerne, som er større end dysserne; en lang gang fører ind til et kammer, hvis længdeakse ligger på tværs af gangen. Ofte er kammeret så langt, at en række store dæksten er lagt side om side for at danne loftet.

Gantoftedyssen

Jættestuen i Gillhög

Vikingetidens byggestil
Fra sen vikingetid er der gjort fund, som gør det muligt at rekonstruere beboelseshuse, de såkaldte langhuse. Typisk for disse var bl.a. at de havde tagstøttespær, der gik helt ned til jorden. De monumentale borge, trelleborgene, var placeret bag runde voldanlæg og de tilhørende bygninger lå placeret i symetriske mønstre. Der er fundet flere trelleborge i Øresundsregionen. Det har også været muligt at danne sig et indtryk af, hvordan et hedningetempel kunne have set ud.

Rekontruktion av långhus i Fyrkat

Trelleborgs borgvold

Uppåkratemplet

Romansk arkitektur
Den romanske byggestil var den første byggestil, der blev spredt over hele Europa. Til Norden kom den omkring 1000-tallet i forbindelse med at periodens omfattende kirkebyggeri blev indledt. Der er naturligvis stor forskel på, hvordan stilen er repræsenteret i en lille landsbykirke og en katedral, men der er alligevel en række fælles karakteristika: massive, tykke vægge, relativt små rundbuede vinduer, runde hvælv og den tydelige opdeling i langhus, kor og apsis. I Øresundsregionen er Lunds Domkirke det fornemste eksempel på en romersk katedral.

Vä kirke,

Romansk grundplan

Lund domkirke

Gotisk arkitektur
Ingeniørkunstens fremskridt muliggjorde efterhånden højere og stateligere bygningsværker. Forandringerne kunne iagttages i det sydlige og centrale Europa i 1100-tallet og nåede Norden i 1300-tallet. Støttepiller og støttebuer tillod smækrere og elegantere bygninger og sammen med de spidsbuede hvælv og vinduer er det typisk gotiske træk.
De større kirker fik ofte en koromgang, det vil sige en søjlegang, som gik hele vejen rundt i kirken endog bag alteret. Petri Kirke i Malmø er bygget i gotisk stil, mens Helsingborgs Mariakirke og Helsingørs Mariakirke er eksempler på baltisk gotik.

Mariakyrkans støttepiller

Mariakirken i Helsingør

Renæssancen
Renæssancens byggestil indebar en stor forandring. Ikke blot i byggestilen, men også i forhold til bygherren. Det var nu ikke længere kirken, men fyrster og rige købmænd, der fik opført egne paladser. Stilmæssigt forlod man bl.a. den vertikale stræben, som var typisk for gotikken og søgte tilbage til antikkens proportioner. F. eks. ved at benytte det gyldne snit.
Renæssancens bygningsværker opviser store variationer og det fornemste eksempel på Nordisk renæssancebyggeri er ubetinget Kronborg Slot.
Men i Øresundsregionen findes der også en række eksempler på renæssancens byggestil i de mange herregårde, som adelen lod opføre og borgerskabets byhuse.

Kronborg

Rosendal

Glimmingehus

Tolder David Hansens Gård

Christian 4.s stil
Under 1600-tallets renæssance blev der i Øresundsregionen udviklet en speciel bygningsstil, Christian 4.s stil. Stilen karakteriseres bl.a. i valget af materialer, som er tegl og i markeringer mellem etagerne bestående af sandstensbånd. Trefoldighedskirken i Kristianstad og Frederiksborg Slot er typiske eksempler på denne stil.

Frederiksborg slot

Badstuen på Frederiksborg

Trefoldighedskirken i Kristianstad

Barokken
Barokken er ikke specielt velrepræsenteret i Øresundsregionen. Barokken kan betragtes som en svulstigere form af renæssancen, hvor stærkere kontraster og pompøse træk skulle tydeliggøre magten. For at se et godt eksempel på dette, skal man til Sverige, hvor Kalmar Domkirke er et fornemt eksempel på et bygningsværk i barok.
I Øresundsregionen kan man dog finde en del eksempler på indslag af barok. F.eks. Kronborg Slot. Fredensborg Slot, nogle kilometer uden for Helsingør, er opført i barokkens epoke. Her fremgår inspirationen/påvirkningen især i bygningens symetri og hovedbygningens dominerende kuppel. Men det savner dybden og kontrasten i facadens udsmykninger, som er typisk for den svulmende barokstil.

Kalmar Domkirke

Barok på Kronborg

Fredensborgs slot

Barokhus i Helsingør

Rokoko
Rokoko, eller senbarok, er som bygningsstil en yderligere udvikling af renæssancen, men nu med snoede snegleformationer i facadeudsmykningerne. I Norden finder man dog ikke den mangfoldighed af fantasifulde dekorationer som man, eksempelvis, gør i Frankrig. Et andet typisk træk er de brudte tage, frontoner, og indslag af portaler.
I Øresundsregionen kan man i Landskrona på den skånske side og Helsingør og København (f.eks. Amalienborg) på den danske side finde eksempler på stilarten.

Borgmesterhuset i Landskrona

Sukkerraffinaderi i Helsingör

Historicisme
I slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, kom det på mode at efterligne/imitere antikkens og middelalderens arkitektur. Det drejede sig ikke så meget om at lade sig inspirere af disse stilarter, men om at efterligne dem. I København er Vor Frue Kirke et eksempel på en nyklassisk stil med, på det nærmeste, en direkte imitation af antikkens tempelbyggeri.
Befolkningsudvikling og urbanisering i den sidste del af 1800-tallet skabte et byggeboom i de store byer, hvor arkitekterne fik et stort råderum for eksperimenter med historicismen i alle disse nybyggerier. Det gjaldt især de mest ekspansive byer, Helsingborg, Malmø og København. Indslag af nyklassicisme, nyromantik og nygotik er nok så markant i disse storbyer. Stilarterne blev endvidere blandet med den såkaldte, vikingestil, og ledte frem til det arkitektoniske begreb ”nationalromantik”, som det derfor ikke er så let at definere præcist.

Rådhuset i Helsingborg

Terrassen i Helsingborg

Helsingør Rådhus

Vikingestil Arild

Sommerhus i Hornbæk

Jugendstilen
En tydelig afslutning på interessen for de historicistiske stilarter kan ses i jugendstilen, som bredte sig omkring 1900. Rundere linier og nye bløde facadedekorationer, hvor man udnyttede betonens muligheder, blev idealet for en del af borgerskabets huse.
I Helsingborg kan man iagttage et stort velbevaret villaområde i jugendstil i bydelen Olympia.

Jugendkvarter i Helsingborg

Jugendkvarter i Helsingborg

Havebyer
Omkring 1900-tallet begyndte man overalt i Europa at eksperimentere med at anlægge beboelseskvarterer rundt om metropolerne. De såkaldte havebyer.
Baggrunden var 1800-tallets industrialisering, hvor storbyerne efterhånden udviklede sig til sygdomsfremkaldende opholdssteder.
I Helsingør lod man, omkring 1917, sig inspirere af de engelske fremsynede arkitekter og anlagde Hamlets Vænge og Negerlandsbyen uden for middelalderbyens bykerne. Kvalitetsbyggeri der stadigvæk eksisterer.

Hamlets Vænge

Poul Holsøe
(1873-1965)

"Negerlandsbyen"

Karl Zandersen
(1889-1973)

Kolononihaver
I mellemkrigstiden voksede antallet af kolonihaver voldsomt i Danmark. Og kolonihaverne i nutiden er stadigvæk en yndet og populær beboelsesform for mange af industribyernes arbejdere. I år 2001 opgjorde Kolonihaveudvalget således det samlede antal kolonihaver til cirka 62.150.
Kolonihaven var/er et absolut arbejderklassefænomen, hvor køkkenhaven, især i krisetider, betød et kærkomment supplement til en anstrengt økonomi. De lempelige regler omkring de små huse, der blev opført på de minimale arealer udviser en fantastisk arkitektonisk kreativitet hos de mange selvbyggere.

Solbakken 1950´ erne

Funktionalismen
Et hus skal fungere! Det blev den såkaldte funktionalismes ideal. Rene og glatte facader, store vinduespartier, alt hygiejnisk ordnet, blev 1930, ernes ideal. Byggestilen vandt frem inden for næsten alle former for byggeri, fra sommerhuse til offentlige institutioner som f. eks. koncerthuse, idrætshaller, lufthavne og tidens populære villabyggeri, de såkaldte bungalows.
I Øresundsregionen findes et utal af eksempler på funktionalismens byggestil, hvor berømte arkitekter som Marcelius og Arne Jacobsen er repræsenteret.
Stilen har været sejlivet, men er efterhånden blevet modificeret.

Joseph Franks villa

Helsingborgs koncerthus

Arne Jacobsens Bellavista

Hornbæk Badehotel

Bungalow i Snekkersten



©  Øresundstid 2009