Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Undervisning
Turisme
Arkiv
Søgning
Krig og Fred
Temaer
Skip Navigation Links.
Fra krig til fred til Øresundsregion
Øresundsregionens nutidige samhørighed og dynamik er ikke nogen selvfølge. I næsten 1000 år har Danmark og Sverige kæmpet om grænsedragningerne de to stater imellem og herredømmet over Østersøen. I 1600/1700-tallet var det især Skånelandenes tilhørsforhold til enten Danmark eller Sverige, der blev det store konfliktpunkt. Utallige krige, fredsaftaler og diplomatiske anstrengelser, hvor datidens stormagter blandede sig skabte de grænsedragninger, vi kender idag.
Det 20. århundredes beslutning om at danne regionernes Europa har dog på mange måder, i praksis, gjort en rigid opfattelse af disse grænser langt mere fleksibel.
I nedenstående korte oversigt kan man orientere sig i hovedpunkterne i den historiske udvikling og i venstre-menuen kan den interesserede fordybe sig i en mere detaljeret historisk forklaring.

Vikingetidens erobringer og samlingen af Danmark
Fra Øresundsregionen blev der i vikingetiden rettede voldsomme angreb mod områderne omkring Nordsøen. De skriftlige kilder beretter således om et angreb på klosteret Lindisfarne, en engelsk ø udenfor Northtumberland. Næsten hundrede år senere (880) ved vi også, at området nord for Themsen var etableret og erkendt som vikingeherredømme; Danelagen. I perioden blev der også foretaget store erobringstogter mod frankerriget (Normandiet
I 900 tallet ophørte nordboernes kontrol over Danelagen, men i 1013 overtog danskerne igen magten, da Svend Tveskæg erobrede England.. Hans søn, Knud den Store, overtog dette Nordsøherredømme, som varede frem til 1042.. Drømmen om et fortsat dansk Nordsøvælde brast for bestandigt ved normannernes erobring af England i 1066.
I det egentlige Danmark fik Harald Blåtand i 900-tallet, ved hjælp af en rrække succesfulde angreb, samling på de fire hovedlandsdele, Jylland, Fyn, Sjælland og Skåne, som samtidige kilder betegner som Danmark.

Vikingeskib med soldater

Halör

Borgerkrig
Perioden 1050-1200 var en periode med blodige borgerkrige og bestræbelser på at etablere et overherredømme i Østersøen. De indre stridigheder drejede sig hovedsaligt om magtkampe mellem stormændene indbyrdes og mellem stormænd og kongemagten, men også mellem kongemagten og kirkemagten.

Korstog
Under Absalons tid som ærkebiskop (1177-1201) fandt kongemagt og kirkemagt sammen i en fælles interesse om at bekæmpe venderne -der ofte foretog angreb mod områderne i Øresundsregionen- i deres hjemlande. Der var tale om hedenske samfund og angrebene blev derfor kaldt for korstog.
De succesfyldte angreb og erobringer kulminerede med erobringen af øen Rügen og Estland.

Valdemar på Rügen

Korstog mod Rügen 1169

Krisetider og konflikter
I 1200-tallet ophørte kongemagten og kirkens samarbejde. På samme tid kom stormændene også i opposition til kongemagten. Under Erik Menved blev der ført en kostbar og aggressiv udenrigspolitik især imod Nordtyskland og under hans efterfølger Christoffer II blev næsten hele Danmark pantsat. Skånelandene blev overladt til Sverige, men blev genforenet med Danmark i Valdemar Atterdags regeringstid 1360, hvor hele Danmark igen blev til et samlet rige.
Konkurrencen og konflikterne med det nordtyske handelsforbund, Hansaen, førte til dannelsen af Kalmarunionen under Dronning Margrethe.
Indførelsen af Øresundstolden og konflikterne med Hansaen betød omfattende uro blandt de svenske bjergmænd. Engelbrektsoprøret 1434 bredte sig helt ned til Skåne og endte med afsættelsen af Erik af Pommeren. Unionsfjenderne i Sverige fik blod på tanden og i længden kunne unionen ikke opretholdes.

Kärnen i Helsingborg

Gåsetårnet.

Gurre slotsruin

Stormagten Danmark
Christian 2. led nederlag mod Sverige, som trak sig ud af unionen i 1523. Kongen blev afsat og kronen overtaget af Frederik 1. Efter dennes død i 1533 udbrød der borgerkrig i Danmark, Grevens fejde. Da fejden sluttede kunne Frederik 1.s søn Christian 3. overtage tronen i 1536. Danmark var da en nordeuropæisk stormagt, som havde fuld kontrol over indløbet til Østersøen.
Sverige, som var inde i en positiv udvikling, følte sig indestængt af Danmark, og dette skabte anledning til alvorlige konflikter.
Syvårskrigen (1563-70) blev en kraftprøve mellem den gamle stormagt Danmark og opkomlingen Sverige. Danmarks position ændrede sig dog ikke.

Sverige følte sig indespærret.

Magtskifte i Norden
Under 1600-tallet kulminerede modsætningerne mellem Danmark og Sverige. Kalmarkrigen, Hornkrigen, Karl 10. Gustavs krig og Skånske krig var voldsomme opgør, som især ramte befolkningen på Sjælland og i Skåne.
Man kan hævde, at Hornkrigen med freden i Brömsebro 1645 betød et magtskifte i Norden. Efter denne krig overtog Sverige faktisk rollen som Nordens stormagt. Den store katastrofe for Danmarks vedkommende var givetvis tabet af Skånelandene ved Roskildefreden i 1658 efter Karl 10. Gustavkrigen. Skånske krig kan betragtes som en revanchekrig, men forsøget på at få Skåne tilbage mislykkedes.
Danskernes sidste forsøg på at generobre Skånelandene blev gjort med Store Nordiske Krig i begyndelsen af 1700-tallet. Men efter slaget ved Helsingborg i 1710, måtte Danmark efterhånden acceptere, at Øresund var blevet den nye nationale grænse mellem Danmark og Sverige.

Gustav Horn

Karl 10. Gustav ved Storebælt

Roskildefreden

Slaget ved Lund 1677

Budskab om Magnus Stenbocks sejr

Roligere tider
Efter Store Nordiske Krig var både mennesker og landskab på begge sider af sundet stærkt hærget af de mange krige, og der blev gjort store anstrengelser for at få skabt et mere effektivt jord- og skovbrug i Skåne og på Sjælland.
Mod slutningen af 1700-tallet blev der lagt følere ud for at få skabt et mere venskabeligt forhold mellem de to lande. F.eks. gennemførte den svenske konge Gustav 3. statsbesøg i Danmark.

Fredensborg Slot

Gustav 3. på Fredensborg

Forsoningstider
Danmark og Sverige havnede på hver sin side under Napoleonskrigene, og Danmark blev tvunget til afstå Norge til Sverige. Trods denne konfliktsituation ved århundredets begyndelse kom århundredet trods alt til at betyde en yderligere styrkelse af de fredelige og venskabelige forbindelser mellem Danmark og Sverige. Der blev bl.a. skabt en særdeles aktiv bevægelse, Skandinavismen, der propaganderede for en dansk-svensk union. Selv om dette ikke lykkedes, så blev der knyttet en række fredelige og frugtbare kontakter, ikke mindst mellem studenterne på begge sider af sundet.

Tre flag men et folk

Sturzen-Becker

Karl 15. og Frederik 7.

Studentermødet i København 1845

1ste verdenskrig
1900-tallets begyndelse gav forhåbninger om en fredelig tid i Europa. Men omkring 1914 brød Første verdenskrig ud. De Nordiske lande forenedes i en neutralitetserklæring, og det lykkedes landene at holde sig udenfor krigen. Men krigen påvirkede naturligvis alligevel Norden; både Danmark og Sverige tjente store summer ved at handle med de krigsførende lande.

Tre nordiske konger 1914

Minefelter i Øresund i 1. verdenskrig

2. verdenskrig
Anden verdenskrig blev en lang mere håndgribelig oplevelse i Øresundsregionen, eftersom Danmark blev besat af Tyskland. Dermed kom Skåne til at blive nabo til krigen. De danske jøder blev fra oktober 1943 en særlig truet gruppe fra den tyske besættelsesmagts side. Men gode kræfter på begge sider af sundet fik i løbet af meget kort tid færget jøderne til Sverige, hvor de fandt et fristed til befrielsen kom i maj 1945.

Den 9. april 1940

Lysene i Helsingborg

Sabotagen mod Kystbanen

Flugt over Sundet

Politiembedsmand i Helsingborg Carl Palm

Befrielse og fred
Den 4. maj 1945 om aftenen kunne man over radioen høre at tyskerne også havde overgivet sig i Danmark og overalt strømmede glade folk ud på gaderne. Den Danske Brigade i Sverige var blevet samlet i Helsingborg og blev dagen efter færget over Øresund til Helsingør, hvor de i triumftog kørte gennem Stengade på vej til København.
Efter krigen kunne de gode kontakter mellem Danmark og Sverige genoptages med fornyet kraft.Hele efterkrigstiden har været præget af en intensivering af trafikken mellem landene til fælles gavn for kultur, handel og samhørighedsfølelse. En samhørighedsfølelse der momentvis bliver sat ud af kraft ved de årlige landskampe i fodbold!

Helsingør den 5 maj 1945

Træhus i Sverige

Tre flag vajer i Snekkersten



©  Øresundstid 2009