Skip Navigation Links
Forside
Historie
Temaer
Undervisning
Turisme
Arkiv
Søgning
Byvandring i Helsingborg
Turforslag
Skip Navigation Links.
Byvandring i Helsingborgs centrum
Helsingborg er efter nordiske forhold en meget gammel by. Et dokument fra 1085 underskrevet af kong Knud den Hellige viser at Helsingborg allerede dengang var en by. Beliggenheden ved Øresunds smalleste sted var betydningsfuldt både militært og handelsmæssigt. Helsingborg blev tidligt et vigtigt opholdssted for den danske konge og fra slottet med tårnet, Kærnan, kunne både land og hav overvåges. Den tidlige bebyggelse lå oppe omkring Kærnan; men i 1400-tallet fik området nedenfor borgen større betydning.
Byen har haft to virkelige storhedstider, den ene i middelalderen og den anden i forbindelse med industrialiseringen i 1800-tallet, hvor Helsingborg fik et opsving som ingen anden by i Sverige.
I den periode blev Helsingborg igen en ”kongelig” by, idet kongens sommerresidens, Sofiero; blev opført i byens nordlige udkant.
Under 2. verdenskrig kom Helsingborg tættere på det besatte Danmark og byen blev et gennemgangssted for både soldater og flygtninge.
Overfarten til Helsingør havde længe sat sit præg på byen og denne trafik intensiveredes efter 2. verdenskrig. Ingen kan undgå at lægge mærke til den intensive færgetrafik.
På vores vandring vil vi se spor fra bl.a. middelalderens storhedstid, 1800-tallets opsving og 1900-tallets modernisme.

Stortorget
Stortorget er en åben plads, som ikke fra begyndelsen var beregnet til at være et torv. I 1670erne blev et stort antal huse revet ned i forbindelse med Den Skånske Krig. Det tomme areal mellem Kærnan og stranden blev herefter anvendt som transportvej og omdannedes til torv i 1690erne.
Det var i nationalismens navn, at man omkring år 1900 med en rytterstatue ville hædre Magnus Stenbock, den mand, som endegyldigt besejrede danskerne i slaget ved Helsingborg i 1710.
Krigen og dens følger medførte en dyb tilbagegang for Helsingborg. At Stenbock er blevet et af byens symboler er måske noget ufortjent.
Omkring år 1900 fik torvet den pompøse indramning, den stadig har med pragtbygninger i forskellige stilarter, ofte imitationer af gammel arkitektur Vi finder eksempler på nyromantik,
nygotik, nybarok og nyklassicisme, men også jugendstil.
Vi går langs med den gamle strandlinie, inden vi drejer ind mod Mariakirken, et stateligt minde om middelalderens bygningskunst.

Stortorvet i Helsingborg

Magnus Stenbock

Mariakirken
Fra 1100-tallet lå der her en romansk sandstenskirke, som i 1300-tallet blev erstattet af en kirke i gotisk stil. Den nye Mariakirke stod stort set færdig i 1410 og dominerede dengang bybilledet. Den middelalderlige arkitektur og kunstskattene fra middelalderen er iøjnefaldende, men nye klenodier er kommet til i årenes løb. Mariakirken havde i slutningen af 1650erne den berømte Diderik Buxtehude som organist.
Vi går mod øst til Billeplatsen.

Mariakirkens vestlige facade

Maria Kyrkans hvælv

Maria Kyrkans altertavle

Billeplatsen
Her lå tidligere Billegården, der tilhørte rigsråden Anders Bille. Han var lensmand på Helsingborg Slot i 1600 tallet, men blev dræbt i krigen med svenskerne i 1657. Billegården blev ødelagt 1 1670.
Her lå også byens gamle torv og her forbi gik en af de gamle, middelalderlige forbindelsesveje mellem den nedre og den øvre del af byen. Den øvre bydel oven for borgen var den ældste del af Helsingborg. Det var først i 1400-tallet, at den nedre bydel fik betydning, formodentlig på grund af det rige sildefiskeri. Langs med vejen mellem den øvre og den nedre bydel grundlagdes i 1270erne et dominikanerkloster eller rettere sagt et konvent. Et konvent adskilte sig fra et kloster ved at være mere åbent og have flere udadrettede aktiviteter. Der fandtes et stort antal klostre i Øresundsregionen, men de fleste af dem blev raseret i forbindelse med reformationen, der i Danmark blev gennemført 1536.
Vi følger Storgatan til den øvre del af Stortorget

Billegaarden

Middelalderbyen
I 1400-tallet øgedes byen Helsingborgs beføjelser, da den fik købstadsrettigheder. Byen var relativt velstående, ikke mindst p.g.a. det righoldige sildefiskeri. Nede ved stranden lå anløbsbroen, byens ”havn”. Slottet med Kærnan var et vigtigt holdepunkt for den danske kongemagt. Terrassetrapperne op til Kærnan blev anlagt 1903 i en stil, der kan karakteriseres som ”middelalderimitation”.
Modellen på den øvre del af Stortorget viser, udover husene og gadenettet, Kærnan, klostret, kirkerne og skibsbroen.
Kærnan lå indrammet af kirker. Nærmest i muren rundt om Kærnan lå rundkirken Sct. Mikaels kapel, mod nord lå Sct. Clemenskyrkan, mod øst Sct. Petri kirke, mod syd Sct. Olofs kirke og i den nedre del af byen Sct. Maria kirke. Inklusiv klostrets kirke, Sct. Nicoali var der altså 6 kirker.
Mod nord langs Storgaten forlader vi Helsingborgs første storhedstid. Mens man andre steder betragtede barokken og oplysningstiden som fremstående perioder, indtrådte der i Helsingborg en tilbagegang, som kulminerede i 1700-tallet. Langs med Storgatan finder vi Gamlegård (fra 1711),
den Henckelske gård (fra 1681) og Jacob Hansens hus (fra 1641). De er eksempler på fornemme borgerhuse, men tydeligvis fra den tid, da Helsingborg mere eller mindre forvandledes til en flække,
hvilket til dels faldt sammen med at Skåne blev svensk i 1658. Den Skånske Krig (1676-79) og slaget ved Helsingborg (1710) fik sammen med pestens hærgen katastrofale følger for Helsingborg.

Helsingborg år 1400

Kärnans indre

Byklostre

Henckelska gården

Jacob Hansens hus

Tycho Brahemonumentet
Før Helsingborgs forfald havde Tycho Brahe sit virke på egnen. Hans far var lensmand på Helsingborg Slot og herremand på Knutstorp i Kågerød. Tychos datter er begravet i Mariakirken.
På vej til Konsul Olssons plats kan man tænke på den tornerosesøvn, Helsingborg befandt sig i, da byen omkring år 1800 kun havde 1700 indbyggere.I løbet af 1800-tallet skete der imidlertid en opblomstring af et helt usædvanligt omfang.

Tycho Brahemonumentet i Helsingborg

Konsul Olssons plats
Helsingborg blev engang kaldt for Konsulernes By, i høj grad p.g.a. nogle herrers initiativ og foretagsomhed. Konsul Ohlsson drev sin virksomhed lidt mod nord i Kullagatan i ”Konsul Ohlssons Magasin”, som nu er boliger. Han havde selv sin bolig i den ene ende af magasinbygningen. Industrialiseringen indebar en revolution for byen med en meget stor tilflytning.
Aftonbladet beskrev i begyndelsen af 1900-tallet byens udvikling sådan her: ”Det er som et eventyr, at Helsingborg på mindre end en menneskealder har svinget sig op fra at være ”et hul”, som levede af lidt landhandel og søfart, lidt håndværk og meget lurendrejeri, til at være en af rigets største og skønneste byer, der blomstrer, som frugten af nogle få mænds fremsynethed og initiativ”.
Vi går mod nord til koncerthuset og teatret.

Konsul Olssons magasin

Konserthus og teater
Med Helsingborgs opblomstring fulgte opførelsen af nye offentlige institutioner. I anden halvdel af 1800-tallet byggedes der bl.a. skoler, teater, idrætsanlæg (Olympia), kirke (Gustav Adolfskirken) og nyt rådhus.
Det gamle teater lige syd for Mariakirken var en klassisk teaterbygning, hvor blandt andre Ingmar Bergman var teaterchef i 1940erne. Dette gamle teater blev revet ned i 1970erne (ikke uden protester) og erstattedes af et nyt tæt ved det koncerthus, der var opført i 1930erne.
Koncerthuset, som er tegnet af Sven Markelius, er et pragteksempel på monumental funkis.
Koncerthuset og teatret danner nu et spektakulært kulturcentrum i den nordre del af bykernen. Lige bagved ligger det moderne boligområde, Norra hamnen med havnepromenade og restauranter.
På vej tilbage mod syd når vi den nyeste kulturinstitution i Helsingborg

Helsingborgs koncerthus

Norre Hamnen

Dunkers kulturhus
Henry Dunker var en industrimand, som i 1900-tallet skabte en meget stor formue. Denne blev testamenteret til Helsingborg by til kulturelle formål. Kulturhuset er det seneste eksempel på, hvad hans formue har afstedkommet. Det er tegnet af den danske arkitekt, Kim Utzon, og beliggenheden ved havet, den nærmest kvadratiske grundplan, en lille atriumgård og de varierende tagformer gør, at huset kan karakteriseres som en moderne pendant til Kronborg.
Dunkers kulturhus indeholder bl.a. kunstmuseum og andre udstillingslokaler, byhistoriske udstillinger, musikskole, koncertsal og teatersal.
Endnu en kort gåtur og vi er på Stortorgets forlængelse mod vest.

Dunkers Kulturhus

Hamntorget med Bernadottemonumentet
Sverige fik en ny kongeslægt og Jean Baptiste Bernadotte (senere Karl XIV) satte for første gang sin fod på svensk jord i Helsingborg i 1810.
Senere fik flere kongelige smag for Helsingborg og besøgte byen i kortere og længere perioder.
Karl Johan boede flere gange i Ramløsa og hans frue, Desideria, fik et hus opkaldt efter sig der.
Oscar II lod et sommerslot, Sofiero; bygge lige nord for byen og kong Gustav 6. Adolf tilbragte
de fleste af sine somre på Sofiero sammen med sin familie.

Bernadottemonumentet i Helsingborg

Bernadotte i Helsingborg

Færgestationen
Helsingborg-Helsingør er en urgammel overfartsvej, men regelmæssig trafik efter sejlplan kom ikke i gang før midt i 1800-tallet. Efter 2.verdenskrig blev færgetrafikken uhyre intensiv. Den gamle færgestation er nu et forlystelsessted og der ligger et mere moderne trafikknudepunkt syd for inderhavnen. Dette trafikknudepunkt kaldes Knutpunktet, hvilket igen leder tankerne hen på Knud den Hellige, som for snart tusind år siden erklærede, at Helsingborg allerede dengang var en by i det danske rige.

Helsingborgs gamle færgeterminal



©  Øresundstid 2009